Udvandring

Startside | Ivan Bohls historie | Om Helbeskov

 

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

Udvandringen fra Helberskov gennem loo år .

 Notater til foredrag holdt på Støvring Højskole den 16. Juni 1972

En kort beskrivelse af byen og egnen og det særpræg, der gennem tiderne har kendetegnet befolkningen.

De første udvandrere. Gamle Jens Vestergards beretning om dengang Niels Buus fra Helberskov og Mads Jørgensen fra Odde rejste til Amerika i 1859. Deres skæbne sidenhen.

Grunden til denne masseudvandring netop fra denne by og denne egn i det hele taget? Det er meget vanskeligt at give en fyldest­gørende forklaring på. Var det den næsten legendariske enighed og solidaritet, som helberskoverne var kendt for i nabobyerne og som til tider kunne give sig pudsige udslag. F.eks. hvis én eller anden fremtrædende mand i byen ville til marked i Hadsund tog alle andre også med, blev han hjemme blev andre også hjemme. I årene med den store udvandring kunne det samme gøre sig gældende. Hvis en ung mand eller en ung pige havde bestemt sig til at tage turen til Ame­rika var der næsten altid andre der gjorde dem følgeskab. Enkelte rejste allerede i 1800érne og 7oerne, flere fulgte efter i 80érne og 90érne, men den helt store udvandring skete fra århundredskiftet til op imod 1930, da mere end halvdelen af Helberskovs ungdom rejste til Amerika, enkeltvis og parvis, i flok og følge. Iflg. Lærer Ulricksens kartotek over gamle elever fra Helberskov i gennem mere end 40 år rejste mellem 6o og 70 % af drengene og 45 til 5o % af pigerne til Amerika i dette tidsrum. Nævn julekortet som 9 gamle elever sendte ham, da vi boede på 37. St. i Los Angeles.

Et eksempel fra 1890erne, da Laust-Jens Peters. sønner rejste og datteren Ann-Kestin og den gamle Jens Peter var de eneste tilbage til at skyde afskedssalut. Ann-Kestin blev senere gift med Jens Salling og de fik 9 børn, der alle rejste til Amerika og de to gamle fulgte med de sidste, da var de begge over 7o år.

 Bager Spendrup og tante.

Det var ikke blot fattigfolks børn der rejste, man skulle tro det var mest nærliggende, det var jo dem, der kun kunne se frem til en kummerlig fremtid herhjemme. Nej, det var alle, også de større og mere velhavende gårdmænds børn. Nævn bl.a. hans Buus´s 5 børn fra den største og bedste gård i byen. Kun en datter kom hjem igen. De fire de fire sønner blev derovre og kom kun hjem på besøg en enkelt gang.

Nævn andre: Kræn Lods's børn, Gammel-Antons, Chr. Sørensens, Niels Jørgensens, Skuel-Peters, Tonni-Pirs, Min fætter Axels, Chr. Lybecks, Præjst-Karl, Niels Sjældenglad og Marie, der rejste til

Australien, Lærer Ulricksens, Pastor Larsens, Provst Høfflers, alle os børn, Chr Hansens, Grav-Niels og Kræn Salling ved hvis Peter Lybeck og Niels Kjelds bortrejse man ikke kunne anvende udtrykket: Elsket og Savnet I

Gennem mange år slog de fleste udvandrere sig ned i staten Iowa, særlig omkring byerne Harlan, Kimbalton og Elk Horn, der var en stor dansk højskole i Elk Horn. Den dag i dag bliver der hver

år afholdt en stor "Helberskovsfest” i Harlan. Det var de gamle emigranter fra Helberskov , der først tog initativet til denne årlige fest, hvor de kunne mødes og snakke dansk og mindes svundne dage fra den gamle landsby ved ”bjærget” Men efterhånden er denne fest og kommet til at omfatte alle andre fra Sydøsthimmerland, fra Veddum og Skelund, fra Als og Hurup og det mærkelige er, at selv om de gamle pionerer lidt efter lidt falder bort, så møder deres børn og børnebørn stadig op ved denne lejlighed. Det er bleven en tradition. Jeg var selv tilstede ved denne fest, da jeg for nogle år siden var på besøg i Amerika. Da var der 68 deltagere, men i dag tales der meget lidt dansk, sproget er efterhånden blevet engelsk, de unge hverken forstår eller taler dansk, men den gode stemning der altid har kendetegnet disse møder er stadig den samme, uanset sprogskiftet.

Siden 192o er der kun få udvandere der har slået sig ned Iowa. Strømmen har siden den tid gået til Californien og i dag er der flere Helberskovere bosat der, end der er tilbage i landsbyen. Næsten alle er de bosat i Sydcalifornien, hvor de udgør en stor koloni.

Udvandringen fra Helberskov og fra Sydøst Himmerland i øvrigt er ikke ophørt. Unge mennesker rejser stadig ud til oversøiske lande, men i de senere år er det særlig Australien og New Zealand der trækker. Flere af dem har gjort det godt derude i disse fjerne egne af kloden.

Alt i alt kan det siges om det alt overvejende flertal af disse udvandrere, der drog ud fra Helberskov, at de har opnået bedre kår ude i de nye lande end det havde været muligt herhjemme og det er kun få der er vendt hjem til Danmark og grundet deres hjem her. Jeg er en af dem og dog var jeg den, der af alle dem der rejste ud der kom længst bort. Engang på en jagt tur til Steward Island, en ø. Der er beliggende syd for den sydlige ø af New Zealand, kom jeg til at tænke på at jeg var den af alle danskere, der var længst væk fra Danmark. Jeg kunne simpelthen ikke komme længere bort og stadig befinde sig på landjorden – Jeg sad ved ”Verdens ende”, bogstavelig talt.

Og hermed ender beretningen om udvandrerne fra Helberskov.

 

 


Startside | Kontakt | Borgerforeningen | Arrangementer | Alt om Thulstedhus | Links til lokale sider | Krigen | Carl Juul | Historier | Udvandring | Ringridning i Helbeskov | Gamle billeder | Billeder arrangementer | Billeder af byen-området | Beboere i Helberskov | Avisudklip | Lystfiskeri | Opskrift Brejboller

   Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013