Befrielsen

Efter 10. Maj 1945 – antagelig 11. Maj – blev der fra dansk side gjort et sporadisk forsøg på at anholde den tyske oberstløjtnant Simon, der ved krigens ophør stod som leder af fæstningen på Bjerget i Helberskov. Der kom intet ud af aktionen. Simon slap gennem de allierede spærrelinjer ved den dansk-tyske grænse, og ingen blev hængt op på mordet på lods Ib Velling 5. maj om aftenen. H. P. Brøndum, der i dag bor i Randers, men som i en menneskealder drevforretning i Hadsund, var ved krigens ophør med i en vagtgruppe i Hadsund området. Han var med i gruppen, der – antagelig 11.maj ved 04 tiden – sendtes til Helberskov for at anholde Simon.

 Tydelig erindring

Brøndum husker i dag 50 år efter, det hele klart og tydeligt: Vi havde fået besked fra Aalborg om at anholde fæstningens kommandant. Vi var tre mand, der tog opstilling ved et af de første huse i Helberskov. Ventende på, hvad der kunne ske. Ingen af os var videre modige, og vi håbede vel på, at der ikke kom til at ske noget. Det gjorde der, for pludselig lød støvletramp. Vi kiggede frem og så en afdeling tyskere på vej hen mod ejendommen, hvor vi stod. Det var aftalt, at det skulle være Jørgen Bach Andersen ( senere major i Randers, red ), der skulle foretage det videre.

 Kontra – Ordre

Jørgen trådte frem, og tyskerne standsede op. Han forelagde sit ærinde om, at vi var kommet for at ta’ vare på oberstløjtnanten. Ham havde vi straks genkendt i flokken. Simon virkede ikke overrasket. Han gik med og skulle til at stige op i vor lastbil, da vi blev kontaktet af præsten fra Als. Præsten havde kontraordre med. Simon skulle alligevel ikke anholdes… -  Herefter gik oberstløjtnanten tilbage til sine folk. De fortsatte marchen mod Hadsund – og grænsen.

 Samarbejdsvillig

H. P. Brøndum erindrer, at Simon virkede samarbejdsvillig og at de tyske soldater, der alle havde geværer på ryggen, og også havde pyntet sig med maskingeværbånd, virkede passive. Da tyskerne fra Fæstning Bjerget kom gennem Hadsund, sang de. Det satte modstandsbevægelsens by leder, By-Peter (Peter Mortensen) sig imod. Han bad tyskerne holde inde med sang, hvad de omgående gjorde. Man kan gisne om, hvorfor den tyske oberstløjtnant IKKE blev anholdt. Nogen officiel forklaring er aldrig kommet. Uofficielt kan Simon have fået frit lejde ud af Danmark – mod til gengæld at overgive Fæstning Bjerget til de allierede uden at sætte sig til modværge.

 Sår og ar.