Havnø gods historie
Kristen Juul Kjeldsen (1791 - 1867)
Kristen Juul Kjeldsen,
født 18 aug 1791, på Himmestrup,
død 20 sep. 1867, på Havnø.
Far – Jens Kieldsen
Mor – Mette Laursdatter
Farfar – Kield Jensen
Farmor – Dorthe Nielsdatter
Morfar –
Mormor –
Gift 12 aug. 1820 i Rørbæk kirke med
Martha Kjeldsen,
født 5 mar. 1792, på Kragelund,
død 30 nov. 1851, på Havnø. (Hendes far var fætter til hendes
svigerfar).
Far – Jens Madsen Kjeldsen
Mor – Christiane Cathrine Blegvad
Farfar – Mads Jensen
Farmor – Martha Jacobsdatter
Morfar – Christen Blegvad
Mormor – Else Elisabeth Stampe
Børn:
1. Mette Kjeldsen f. 23 okt. 1822
2. Jens Kjeldsen f. 14 maj 1825
3. Kristiane Kjeldsen f. 11 nov. 1828
-------------------------
Kristen Juul Kjeldsen gik i skole i Ålborg, lærte landbrug på Volstrup,
handlede med kreaturer, navnlig i Hertugdømmerne.
Han forpagtede 1815 Havnø, fra 16 okt. 1816 var han medejer og fra 12
jan. 1842 eneejer af samme gård.
( fra Jydske Samlinger 2. række, II. Bd. s. 283. )
Han forestod vistnok fra første færd driften af gården. Kjeldsen lod
1846 - 47 opføre en ny hovedbygning og nedrev de gamle bygninger, bl.a.
resterne af Hilleborg dås.
Den nye bygning var i tre fløje, alle i en etage og
af gule sten, gravene om hovedbygningen var forlængst tilgroede og
tørre, de tilkastedes nu. Også ladegården moderniseredes i hans tid. I
1863 fik sønne skødet på gården.
Havnø
Visborg sogn, Hindsted herred, Aalborg amt.
Afskrift fra ”Danske slotte og herregårde” 1966
På Mariager fjords nordside, nogle km. Øst for Hadsund ligger
herregården Havnø. Medens mange af Sydøsthimmerlands herregårde har
oprindelse i ældgammel tid, gælder dette ikke Havnø. De arealer som kom
til at høre under den, lå oprindelig til det nærliggende Visborggård, og
det var først ved en arvedeling hen imod middelalderens slutning, at de
blev skilt fra.
Gennem hele sidste halvdel af 1400-tallet ejedes Visborggård af Jens
Madsen Munk, ridder og en ret betydelig herremand, han indvordede 1468
Visborggårds og Havnøs enemærker. Allerede inden sin død, der indtraf
1501, havde han delt sit gods mellem sine børn. Sønnen Niels Jensen fik
Visborggård, datteren Eline, der var gift med Hans Lykke, fik Havnø, som
han skrev sig til; allerede 1502 og 1503 omtales han i dokumenter son
Hans Lykke ”i Havnø”; han har da vistnok på denne tid opført sig en borg
på det sted, hvor det nuværende Havnø ligger, og omgivet den med volde
og grave.
Allerede i Hans Lykkes levetid kom det til stridigheder med ejeren af
Visborggård om skellene mellem de to herregårdes områder, og således
blev det ved med rettergang om markskel og ejendomsret i de følgende
århundreder.
Hans Lykke selv døde ret hurtig – før 1511 – efterladende sig som
arvinger to sønner Peder og Erik. Af disse var Peder Lykke langt den
betydeligste. Han indehavde vigtige len og var blandt dem, der sendte
Christiern II opsigelsesbrevet. Ved udbruddet af Skipper Clementsfejde
sad Peder Lykke som øverstbefalende på Aalborghus, men måtte opgive
slottet uden kamp, da borgerne gik over til fjenden. Til Havnø hande han
kun ringe tilknytning, han kom til at eje andre større herregårde og
døde 1535 på sin svigersøn Anders Billes gård Søholm. Havnø havde Peder
Lykke kun ejet i fællesskab med sin broder Erik Lykke, dennes enke Anne
Kaas var 1541 ejer af gården, men selv skrev hun sig – ligesom hendes
mand havde gjort det – til det nu for længst nedbrudte Skovgård. Ved
hendes død fik sønnen Hans Havnø og tog ophold her, han døde dog
allerede 1553, men overlevedes i næsten 25 år af enken Johanne
Nielsdatter Rotfeld, der efter sin broders død arvede Eskjær i
Grinderslev sogn og derefter skriver sig til den, om hendes fortsatte
tilknytning til Havnø vidner dog en mængte retstrætter. Sønnen Erik
Lykke arvede både Havnø og Eskjær, men også han foretrak Eskjær som
opholdssted. Efter at han var død 1602, syntes enken fru Dorothea Krabbe
derimod at have boet på Havnø, som hun solgte til Iver Christoffersen
Lykke, men hans tid på Havnø blev ikke lang. Ca. 1620 solgte han gården
med alt dens tilligge til Enevold Seefeld til Visborggård og Havnø
lagdes nu under Visborggårds birk og forblev derunder til 1675.
Enevold Seefelds økonomi var hårdt anspændt, det var formodentlig de
trykkende kår, der gjorde, at han lod sine gårde skifte mellem børnene
allerede i sin levetid. Sønne Jacob fik part i Havnø, datteren Sophie
strøgods, men Jacob byttede sin arvepart med broderen Peders part i
Randrup. Det syntes, som om Enevold Seefeld har boet på Havnø i sine
sidste år til sin død. Hans enke Hilleborg Daa blev ligeledes boende der
og opførte her i sin enkestand en hovedbygning, vist af meget beskedent
omfang, en indskrift fortalte, at huset var bygget af Hilleborg Daa
1654. de øvrige af gårdens bygninger, herunder hele ladegården, var
endnu 1769 af mur og bindingsværk.
Sønnen Peder Seefeld var gift med Margrethe Rosenkrantz og havde boet på
Dalsgård, som han havde købt, indtil moderens død, så flyttede han til
Havnø og bortforpagtede Dalsgård. I hans tid indsendtes flere jordbøger
til regeringen, de viser, at Havnøs hovedgårdstakst da var 65½ tdr. htk.,
herunder gårdens endel, enge og fiskeri samt Havnølund, halvpart af
Lovenkjær og 2 gårde og 18 gadehuse i Søndergårde opbyggede. Til Havnø
hørte bl.a. følgende bøndergods, i Visborg 11 gårde, i Veddum 3 gårde og
6 huse, i Glerup 4 gårde og 2 huse, i Helberskov 3 gårde og 2 huse, i
Buddum 4 gårde, desuden færgegården i Hadsund og en del mere spredt
gods. Hovedgården udsæd var omkring 1660, 24 tdr. rug, 12 tdr. byg, men
ingen havre, der kunne avles 400 læs hø, og der var olden til 360 svin.
Peder Seefeld fortsatte i øvrigt den nedadgående linie inden for
familien, hans gæld voksede, krigen havde ødelagt meget, og han fik da
også 1663 kgl. Bevilling til at afhænde af sit gods og benyttede sig i
nogen grad heraf. Oftes søgte han dog at undgå salg, godset blev så i
stedet pantsat, og da han havde et par velstående svogre var det gerne
dem, der måtte holde for. 1672 overtog enken efter en af dem, Vibeke
Rosenkrantz, såvel Havnø som Dalsgård, en stor del af bøndergodset
fulgte dog ikke hovedgården. Peder Seefeld fik lov til at blive boende
på Havnø til sin død 1674.
I begyndelsen af 1675 søgte og fik Vibeke Rosenkrantz bevilling til, at
hendes to hovedgårde Havnø og Dalsgård med alt tilhørende jordegods,
bønder og tjenere, som hidtil havde ligget under Visborg birk, herefter
skulle svare til Hindsted herredsting, det samme gjaldt det gods, hun
selv eller de, som fik gården efter hende måtte købe i birket. Allerede
samme år solgte fru Vibeke Havnø til Niels Benzon, den senere
generalprokurør, men han vider solgte 1676 gård og gods til sin broder
Peder Benzon, begge var sønner af dr. med. Niels Benzon, der i sine unge
dage i studieårene i Venedig var blevet slået til ridder af Skt. Marcus
og nobiliteret som venetiansk adelsmand, han var en efter datidens
forhold fremragende læge. Ved arv var han blevet en meget velhavende
mand, der ejede flere herregårde, børnene fik da også en vellykket start
og begge adledes 1679 af Christian V.
Peder Benzon ejede foruden Havnø flere andre herregårde, om end ikke af
de større, således f.eks. Aagård og Aggersborggård. Da han anden gang
indgik ægteskab – 1688 – tog han fast bopæl på Havnø. I hans ejertid
foretoges vurdering af gården til den store matrikel af 1688 med
opmåling. Gårdens areal viste sig at være 173 tdr. ld. Med knap 51 tdr.
htk.. På gårdens takst fandtes nu 21 gadehuse, Sønderhuse kaldet, hvoraf
en del havde lidt, en anden del intet sædeland i leje. Om en del af
gårdens skov siges det, at de er ganske ophuggede og en del deraf
opbrudt i agerjord. Efter Peder Benzons død 1701 og efter at hans søn
Niels Benzon havde taget ophold på gården, kom der nogle ualmindelige
gode år for Havnø.
Den nye ejer havde et godt ry som en dannet og kultiveret mand, han var
en lærd bogsamler, der tillige optrådte som forfatter, men ikke opnåede
at folde sig helt ud, inden en lungesygdom gjorde det af med ham 1709.
hans enke, Alhed Magdalene Schwanewedw, giftede sig nogle år efter med
Iver Nikolaj Sehested, der 1718 solgte Havnø med tilliggende til Severin
Benzon, der netop samme år ægtede Visborggårds ejerinde, enkefru Anne
Kjærulf. Benzon lagde an på at samle et større godsområde, men hans
økonomiske kræfter slog ikke til, kun hans tidlige død 1726 frelste han
fra fallitten. Hans enke fragik arv og gæld, og Havnø solgtes på auktion
1729 til Friedeich v. Arenstorff på Overgård. Hans søn Andreas fik 1742
Visborggård og Havnø og besad begge gårde til sin død 1764. sønnen
Frederik v. Arenstorff fik da Visborggård, enken Johanne Augusta
Dietrich overtog Havnø, hun begyndte ihærdigt at forbedre gårdens
bygninger, der opførtes en ny enetages vestfløj på hovedbygningen, 28
fag lang, en hestestald og en kostald, alle af rødstensgrundmur
(kostalden brændte ved lynnedslag 1880).
I begyndelsen af 1796 døde enkefruen og godset solgtes til Severin v.
Deden, fra hvem det kom til to godsslagtere Søren og Niels Fr. Hillerup.
Havnø kom i den følgende bevægede tid ud for adskillige ejerskifter,
indtil gården 1816 købtes af den hidtidige forpagter Christen Juul
Kjeldsen, i forbindelse med dennes svoger Christen Dinesen, først 1842
blev Kjeldsen eneejer af Havnø, men han forestod vistnok fra første færd
driften af gåden. Kjeldsen lod 1846 – 47 opføre en ny hovedbygning og
nedrev de gamle bygninger, bl.a. resterne af Hilleborg Daas. Den nye
bygning var i tre fløje, alle i én etage og af gule sten, gravene om
hovedbygningen var for længst tilgroede og tørre, de tilkastedes nu.
Midt på hovedfløjen er siden opført en høj, gennemgående frontispice.
Også ladegården moderniseredes i Kjeldsens tid.
Først i 1867 døde Chr. J. Kjeldsen, men allerede i 1863 havde sønnen
Jens Kjeldsen fået skødet på gården, han besad den til sin død 1903.
hans enke overdrog 1905 Havnø til svigersønnen kunstmaler Sv. Schou, der
1927 solgte til kammerherre, hofjægermester Knud Iuel fra Hverringe, men
slev beholdt en del af gårdens areal (1.050 tdl. ld. Med 22½ tdr. htk.).
Havnø har nu 728 tdr. ld. Med 31 tdr. htk. Og er vuderet til 1.050.000
kr. i ejendomsskyld. Siden 1962 er kammerherrens søstersøn godsejer Carl
Lüttichau ejer af gården.
Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013