Havnø gods historie

 

Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

 

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

Havnø gods historie

Kristen Juul Kjeldsen (1791 - 1867)

Kristen Juul Kjeldsen,
født 18 aug 1791, på Himmestrup,
død 20 sep. 1867, på Havnø.


Far – Jens Kieldsen
Mor – Mette Laursdatter
Farfar – Kield Jensen
Farmor – Dorthe Nielsdatter
Morfar –
Mormor –

Gift 12 aug. 1820 i Rørbæk kirke med

Martha Kjeldsen,
født 5 mar. 1792, på Kragelund,
død 30 nov. 1851, på Havnø. (Hendes far var fætter til hendes svigerfar).

Far – Jens Madsen Kjeldsen
Mor – Christiane Cathrine Blegvad
Farfar – Mads Jensen
Farmor – Martha Jacobsdatter
Morfar – Christen Blegvad
Mormor – Else Elisabeth Stampe

Børn:

1. Mette Kjeldsen f. 23 okt. 1822
2. Jens Kjeldsen f. 14 maj 1825
3. Kristiane Kjeldsen f. 11 nov. 1828

-------------------------

Kristen Juul Kjeldsen gik i skole i Ålborg, lærte landbrug på Volstrup, handlede med kreaturer, navnlig i Hertugdømmerne.
Han forpagtede 1815 Havnø, fra 16 okt. 1816 var han medejer og fra 12 jan. 1842 eneejer af samme gård.
( fra Jydske Samlinger 2. række, II. Bd. s. 283. )

Han forestod vistnok fra første færd driften af gården. Kjeldsen lod 1846 - 47 opføre en ny hovedbygning og nedrev de gamle bygninger, bl.a. resterne af Hilleborg dås.
Den nye bygning var i tre fløje, alle i en etage og
af gule sten, gravene om hovedbygningen var forlængst tilgroede og tørre, de tilkastedes nu. Også ladegården moderniseredes i hans tid. I 1863 fik sønne skødet på gården.
Havnø
Visborg sogn, Hindsted herred, Aalborg amt.
Afskrift fra ”Danske slotte og herregårde” 1966

På Mariager fjords nordside, nogle km. Øst for Hadsund ligger herregården Havnø. Medens mange af Sydøsthimmerlands herregårde har oprindelse i ældgammel tid, gælder dette ikke Havnø. De arealer som kom til at høre under den, lå oprindelig til det nærliggende Visborggård, og det var først ved en arvedeling hen imod middelalderens slutning, at de blev skilt fra.
Gennem hele sidste halvdel af 1400-tallet ejedes Visborggård af Jens Madsen Munk, ridder og en ret betydelig herremand, han indvordede 1468 Visborggårds og Havnøs enemærker. Allerede inden sin død, der indtraf 1501, havde han delt sit gods mellem sine børn. Sønnen Niels Jensen fik Visborggård, datteren Eline, der var gift med Hans Lykke, fik Havnø, som han skrev sig til; allerede 1502 og 1503 omtales han i dokumenter son Hans Lykke ”i Havnø”; han har da vistnok på denne tid opført sig en borg på det sted, hvor det nuværende Havnø ligger, og omgivet den med volde og grave.
Allerede i Hans Lykkes levetid kom det til stridigheder med ejeren af Visborggård om skellene mellem de to herregårdes områder, og således blev det ved med rettergang om markskel og ejendomsret i de følgende århundreder.
Hans Lykke selv døde ret hurtig – før 1511 – efterladende sig som arvinger to sønner Peder og Erik. Af disse var Peder Lykke langt den betydeligste. Han indehavde vigtige len og var blandt dem, der sendte Christiern II opsigelsesbrevet. Ved udbruddet af Skipper Clementsfejde sad Peder Lykke som øverstbefalende på Aalborghus, men måtte opgive slottet uden kamp, da borgerne gik over til fjenden. Til Havnø hande han kun ringe tilknytning, han kom til at eje andre større herregårde og døde 1535 på sin svigersøn Anders Billes gård Søholm. Havnø havde Peder Lykke kun ejet i fællesskab med sin broder Erik Lykke, dennes enke Anne Kaas var 1541 ejer af gården, men selv skrev hun sig – ligesom hendes mand havde gjort det – til det nu for længst nedbrudte Skovgård. Ved hendes død fik sønnen Hans Havnø og tog ophold her, han døde dog allerede 1553, men overlevedes i næsten 25 år af enken Johanne Nielsdatter Rotfeld, der efter sin broders død arvede Eskjær i Grinderslev sogn og derefter skriver sig til den, om hendes fortsatte tilknytning til Havnø vidner dog en mængte retstrætter. Sønnen Erik Lykke arvede både Havnø og Eskjær, men også han foretrak Eskjær som opholdssted. Efter at han var død 1602, syntes enken fru Dorothea Krabbe derimod at have boet på Havnø, som hun solgte til Iver Christoffersen Lykke, men hans tid på Havnø blev ikke lang. Ca. 1620 solgte han gården med alt dens tilligge til Enevold Seefeld til Visborggård og Havnø lagdes nu under Visborggårds birk og forblev derunder til 1675.
Enevold Seefelds økonomi var hårdt anspændt, det var formodentlig de trykkende kår, der gjorde, at han lod sine gårde skifte mellem børnene allerede i sin levetid. Sønne Jacob fik part i Havnø, datteren Sophie strøgods, men Jacob byttede sin arvepart med broderen Peders part i Randrup. Det syntes, som om Enevold Seefeld har boet på Havnø i sine sidste år til sin død. Hans enke Hilleborg Daa blev ligeledes boende der og opførte her i sin enkestand en hovedbygning, vist af meget beskedent omfang, en indskrift fortalte, at huset var bygget af Hilleborg Daa 1654. de øvrige af gårdens bygninger, herunder hele ladegården, var endnu 1769 af mur og bindingsværk.
Sønnen Peder Seefeld var gift med Margrethe Rosenkrantz og havde boet på Dalsgård, som han havde købt, indtil moderens død, så flyttede han til Havnø og bortforpagtede Dalsgård. I hans tid indsendtes flere jordbøger til regeringen, de viser, at Havnøs hovedgårdstakst da var 65½ tdr. htk., herunder gårdens endel, enge og fiskeri samt Havnølund, halvpart af Lovenkjær og 2 gårde og 18 gadehuse i Søndergårde opbyggede. Til Havnø hørte bl.a. følgende bøndergods, i Visborg 11 gårde, i Veddum 3 gårde og 6 huse, i Glerup 4 gårde og 2 huse, i Helberskov 3 gårde og 2 huse, i Buddum 4 gårde, desuden færgegården i Hadsund og en del mere spredt gods. Hovedgården udsæd var omkring 1660, 24 tdr. rug, 12 tdr. byg, men ingen havre, der kunne avles 400 læs hø, og der var olden til 360 svin.
Peder Seefeld fortsatte i øvrigt den nedadgående linie inden for familien, hans gæld voksede, krigen havde ødelagt meget, og han fik da også 1663 kgl. Bevilling til at afhænde af sit gods og benyttede sig i nogen grad heraf. Oftes søgte han dog at undgå salg, godset blev så i stedet pantsat, og da han havde et par velstående svogre var det gerne dem, der måtte holde for. 1672 overtog enken efter en af dem, Vibeke Rosenkrantz, såvel Havnø som Dalsgård, en stor del af bøndergodset fulgte dog ikke hovedgården. Peder Seefeld fik lov til at blive boende på Havnø til sin død 1674.
I begyndelsen af 1675 søgte og fik Vibeke Rosenkrantz bevilling til, at hendes to hovedgårde Havnø og Dalsgård med alt tilhørende jordegods, bønder og tjenere, som hidtil havde ligget under Visborg birk, herefter skulle svare til Hindsted herredsting, det samme gjaldt det gods, hun selv eller de, som fik gården efter hende måtte købe i birket. Allerede samme år solgte fru Vibeke Havnø til Niels Benzon, den senere generalprokurør, men han vider solgte 1676 gård og gods til sin broder Peder Benzon, begge var sønner af dr. med. Niels Benzon, der i sine unge dage i studieårene i Venedig var blevet slået til ridder af Skt. Marcus og nobiliteret som venetiansk adelsmand, han var en efter datidens forhold fremragende læge. Ved arv var han blevet en meget velhavende mand, der ejede flere herregårde, børnene fik da også en vellykket start og begge adledes 1679 af Christian V.
Peder Benzon ejede foruden Havnø flere andre herregårde, om end ikke af de større, således f.eks. Aagård og Aggersborggård. Da han anden gang indgik ægteskab – 1688 – tog han fast bopæl på Havnø. I hans ejertid foretoges vurdering af gården til den store matrikel af 1688 med opmåling. Gårdens areal viste sig at være 173 tdr. ld. Med knap 51 tdr. htk.. På gårdens takst fandtes nu 21 gadehuse, Sønderhuse kaldet, hvoraf en del havde lidt, en anden del intet sædeland i leje. Om en del af gårdens skov siges det, at de er ganske ophuggede og en del deraf opbrudt i agerjord. Efter Peder Benzons død 1701 og efter at hans søn Niels Benzon havde taget ophold på gården, kom der nogle ualmindelige gode år for Havnø.
Den nye ejer havde et godt ry som en dannet og kultiveret mand, han var en lærd bogsamler, der tillige optrådte som forfatter, men ikke opnåede at folde sig helt ud, inden en lungesygdom gjorde det af med ham 1709. hans enke, Alhed Magdalene Schwanewedw, giftede sig nogle år efter med Iver Nikolaj Sehested, der 1718 solgte Havnø med tilliggende til Severin Benzon, der netop samme år ægtede Visborggårds ejerinde, enkefru Anne Kjærulf. Benzon lagde an på at samle et større godsområde, men hans økonomiske kræfter slog ikke til, kun hans tidlige død 1726 frelste han fra fallitten. Hans enke fragik arv og gæld, og Havnø solgtes på auktion 1729 til Friedeich v. Arenstorff på Overgård. Hans søn Andreas fik 1742 Visborggård og Havnø og besad begge gårde til sin død 1764. sønnen Frederik v. Arenstorff fik da Visborggård, enken Johanne Augusta Dietrich overtog Havnø, hun begyndte ihærdigt at forbedre gårdens bygninger, der opførtes en ny enetages vestfløj på hovedbygningen, 28 fag lang, en hestestald og en kostald, alle af rødstensgrundmur (kostalden brændte ved lynnedslag 1880).
I begyndelsen af 1796 døde enkefruen og godset solgtes til Severin v. Deden, fra hvem det kom til to godsslagtere Søren og Niels Fr. Hillerup. Havnø kom i den følgende bevægede tid ud for adskillige ejerskifter, indtil gården 1816 købtes af den hidtidige forpagter Christen Juul Kjeldsen, i forbindelse med dennes svoger Christen Dinesen, først 1842 blev Kjeldsen eneejer af Havnø, men han forestod vistnok fra første færd driften af gåden. Kjeldsen lod 1846 – 47 opføre en ny hovedbygning og nedrev de gamle bygninger, bl.a. resterne af Hilleborg Daas. Den nye bygning var i tre fløje, alle i én etage og af gule sten, gravene om hovedbygningen var for længst tilgroede og tørre, de tilkastedes nu. Midt på hovedfløjen er siden opført en høj, gennemgående frontispice. Også ladegården moderniseredes i Kjeldsens tid.
Først i 1867 døde Chr. J. Kjeldsen, men allerede i 1863 havde sønnen Jens Kjeldsen fået skødet på gården, han besad den til sin død 1903. hans enke overdrog 1905 Havnø til svigersønnen kunstmaler Sv. Schou, der 1927 solgte til kammerherre, hofjægermester Knud Iuel fra Hverringe, men slev beholdt en del af gårdens areal (1.050 tdl. ld. Med 22½ tdr. htk.). Havnø har nu 728 tdr. ld. Med 31 tdr. htk. Og er vuderet til 1.050.000 kr. i ejendomsskyld. Siden 1962 er kammerherrens søstersøn godsejer Carl Lüttichau ejer af gården.


Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013