Ved Mariager fjord

 

Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

 

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

 

VED MARIAGER FJORD

 Af H H Menne Nielsen

 Jeg vil prøve at beskrive nogle af de situationer, jeg har været udsat for ved Mariager Fjord. Jeg er født 1919 på Als Odde i det yderste hus.Og jeg kan huske højvandet i 1921, eller også er jeg blevet det fortalt så tit, at det står helt tydeligt for mig. Der var dengang 10 familier på Als Odde. Vi tager dem i rangklasse: 1 tolder, 3 lodser, min far skipper Nielsen, der var skipper på slæbebåd og isbryderen »Hero«, 4 fiskere og en altmuligmand. Børnene »gik« i skole i Helberskov. Det var langt, men ellers var det et ud­mærket sted at bo, også spændende, som jeg vil prøve at skrive om en anden gang. Som de fleste der bor ved hav og fjord ved opstår de usædvanlige vandmængder ved østkysten, ved at der er storm i flere dage fra vest og nordvest, og at vinden drejer hele vejen rundt, til nord og til sidst nordøst, uden at lægge sig Så er Kattegat så fuld af vand, at når det til sidst presses mod østkysten, når det op på helt usædvanlige højder.

Det skete i en storm den 24. oktober 1921. Vandet var 2 meter over normal vandstand. Det er den højeste vandstand overhovedet i 1900. I Nordtyskland, Holland, Sydengland og i marsken, hvor man har der store ebbe og flod forskelle, er 2 meter ikke noget at snakke om. Men der er man indrettet på det, mens det på østkysten er forfærdeligt. Vores hus, der lå lidt lavere end de an­dre, var omgivet af vand på alle sider og bølgerne kom væltende ind over »Hagen« fra nordvest. Det var buldrende mørkt og meget uhyggeligt. Der var vand langt op i skoven og bølgerne begyndte at skylle jorden væk under vores værksted, hvor min far, der samtidig var skibstømrer byggede både. Vi havde selvfølgelig kun petroleumslamper og flagermuslygter at orientere os ved, og i det hele taget kunne man ikke gøre noget rigtigt. Jeg husker min mor sige, da vandet stod på det øverste trappetrin og vi kiggede ud på bølgerne på marken, »Nu flytter vi på loftet«. Jeg havde 2 ældre søstre og i den an­den ende af huset, var der også en familie med børn. Jacob Peter Nielsen, han afløste min far, da han gik over til åle fiskeriet. Og det er den »Jacob Pe­ter« den nuværende slæbebåd er opkaldt efter. Vi havde en stor fin brændestak. den lå dagen efter spredt for alle vinde på Overgårds dæmning. Alle de både der ikke sank, havne­de ovre på dæmningen. Selv lodsbåden rev sig løs og lå derovre.

Dagen efter var der roer i havehækkene, hvor de så kom fra. Måske en mark ved Halvrebene, nede ved havet, strømmen løber jo hårdt nord syd i sådan et vejr. Ålestaderne var knækkede, rykket op eller begravet i sand og ålefiskerne fik en eller anden hjælp, (stormskade), måske et lempeligt lån. Havnø havde en vang roer, uden for skoven, der forsvandt de fleste over i Ajstrup skoven. Der skete stor skade overalt på østkysten og der var flere strandinger i den hårde storm. Et mindre fragtskib »Erika«, tilhørende Laust Andersen, fra Hadsund strandede ud for Sødring, men langt den største tragedie var københavnerbåden »Ulfsund«, der forliste ved Sjælland og hele besætningen på 22 mand omkom. Den var særdeles godt kendt af alle her, da den en gang om ugen anløb byerne ved Mariager fjord. Min far, der var meget arbejdssom, begyndte straks næste forår, at bygge et dige om vores ret store have, med et stort stykke jordbær, køkkenhave, buske og træer. Det var et kæmpe arbejde at grave en grøft omkring haven og beklæde diget med græstørv. Der blev også brug for det, det er jo som regel højvande hvert efterår, men der skulle gå 33 år inden man nåede tilnærmelsesvis samme højvande og det skulle blive endnu mere dramatisk for mig.

 Højvande 1945

For ligesom at sætte tingene lidt på plads i alle de år, vil jeg skrive en lille smule, for at komme frem til nævnte situationer. Min far, der var en urolig sjæl, kastede sig som sagt over ålefiskeriet. Først i Mariager Fjord forår og efterår og om sommeren på Læsø efter rejer o.s.v., og i 1927 lavede han i snesevis af hummertejner, efter en ny model, til fiskeri på Læsø og det blev en total fiasko. I 1929 begyndte kriseårene for alvor og der var ingen ting der kostede noget, hverken ål eller flæsk, dengang fulgtes det som regel ad i pris. Min far, der også var udlært karetmager, opgav da fiskeriet og flyttede til Helberskov, hvor han lavede tømrerforretning, som han drev i 10 år. Jeg arbejdede ved landbruget til jeg var 19 år og efter endt soldatertjeneste, købte jeg den anden ende af det hus på Als Odde, hvor jeg var født og jeg købte mine første mink, 5 stk.

Det var i sommeren 1940 og der var krig. De første mink var kommet til Danmark i 1938, og alt var nyt og ukendt. Jeg forsøgte at tjene føden ved fiskeri, kaninavl og jeg var dæksmand på lodsbåden. Jeg sejlede tang i læssevis, i en lille båd med årer og sejl, langt ud i havet til en gravemaskine. Det brugte man til at tætne bundlemmene i nogle kæmpepramme, som sejlede det opgravede sand og mudder hen på Als Rev. Jeg var imidlertid blevet gift, og så kom disse forfærdelige isvintre og jeg måtte erkende at man ikke kunne drive minkfarm på Als Odde, og i 1941 flyttede vi hele menageriet til Hadsund, hvor der var fiskerihavn. Da jeg var vant til vandet, lykkedes det mig at købe en tønde land eng af Gartner Christian, vest for byen ved fjorden. Og det skulle vise sig at være en fejltagelse, altså med hensyn til pelsdyropdræt. Det gik ellers udmærket med selve avlen, og jeg udvidede med sølvræve og blåræve og udbyggede og fyldte i massevis af læs jord på helt ud til fjorden. Det blev til en masse skriveri, men for ligesom at forklare evt. læsere, er det nødvendigt med lidt forklaring og lidt naturhistorie. Der var kommet et nyt pelsdyr til Danmark, en sumpbæver. Den stammede fra Sydamerika, hvor den lever ved floderne, og dens skind er i 100 år blevet solgt som ædel skind, under navnet »Nutria«. Vi byggede beboelseshus i 1942 og da lavede vi en vandboring og det gik som mange steder i vester ende af Hadsund, at vandsøjlen stod lige under jordoverfladen og gav 30 - 40 liter i minuttet uden pumpe.

Sumpbæveravl i Danmark var et krigsfænomen, men det ligesom lå i tiden, at alt inden for branchen skulle prøves. Interessen var stor og jeg murede et stort bassin, for at udnytte alt det vand. Sumpbæverne er planteædende og gik i store bure, der gik ned i vandet med den ene ende. Jeg havde efter­hånden flere hundrede mink, en del ræve og 10-12 sumpbævere med unger. Jeg havde 2 unge i arbejde. Sådan var situationen i 1945, da vi blev ramt af den uberegnelige natur. Da vi kom op om morgenen den 11. november 1945, stod vandet langt ind på engen og stormen var dengang gået helt i sydøst. Vandet blev ved med at stige til kl. 12 middag og nåede op på 180 cm. Over daglig vande. Det er meget vand på en strand, der plejer at være tør 2 gange i døgnet. Det voldte mange skader, vandet stod plan med den gamle Hadsund bro og bølgerne slog op mod Hadsund toget, når det kørte over broen og i Randers stod vandet op på disken, på Hadsund kontoret. Det siger noget om katastrofen. Folks kældre og kælderlejligheder stod fulde af vand og der var megen skade. Ved Karl Larsens fiskeeksport forsvandt 600 pund ål på et øjeblik, da bølgerne slog hul på et hyttefad. På farmen var situationen forfærdelig. Der var 2 meter højt plankeværk mod vest og mod syd ned mod fjorden. I nederste halvdel havde vi ræve og ungerne gik i skyggebure i forbindelse med plankeværket. Klokken 9 var der en meter vand på farmen og 2 rækker enkeltbure, efter amerikansk model, begyndte at flyde og mink begyndte at bryde ud og svømme rundt. Der var ingen plankeværk mod øst, da der skulle ligge et nyt minkhus. Derimod lå der en kæmpe dynge sand, mange lastbil læs, der skulle planeres ud til det nye hus.

Klokken 10 væltede plankeværket ud imod fjorden, og i løbet af kort tid var alt mit fine sand skyllet i fjorden, da bølgerne nu havde frit slag. De små minkbure lå hulter til bulter, og vi fangede mink i keser og smed ind i værkstedet, der var tørt. Der lå de så og kom til sig selv. Vi havde en lille kåg, vi stagede rundt og fangede mink og samtidig fik vi hjælp af Stig Sørensen, der var ude at lede efter sin kajak, og den havde vi også i brug. Vi havde ræve i disse bure mod syd, men dem havde vi taget ud og stoppet ind i vester side, men da vandet blev ved med at stige , kravlede vi ud på taget med fiskekasser som vi fyldte ind i burene, så dyrene til sidst sad helt oppe under taget. Bassinet med sumpbæverne lå tæt ved fjorden og der gik det rigtig skidt, men det var jo dog et mere hårdfør vanddyr. Det hele sejlede i en pærevælling, så for at redde det mest sårbare, sejlede vi rundt og tog alle ungerne, der var en 70 stykker, men det skulle også volde problemer. Vi lagde dem i noget halm i værk­stedet, sammen med de halvdrukne mink, men ligesom minken, (der er ret rovgrisk) begyndte at komme til sig selv, begyndte de at bide ræveungerne ihjel. Så måtte vi have bæverne op i et brænderum i beboelseshuset.

Der kom masser af tømmer alle vegne fra. Det strandede her. hvor landet lige fangede alt i en sydøststorm, planker og alt mulig fra Hjalmar Jensens bedding, og fra G.V. Larsens bådværft, som vi måtte prøve at undgå kom ind i farmen og lavede ravage. Klokken 12 begyndte vandet at fal­de, og det var lige ved 2 meter i Hobro, presset ind i fjorden af den hårde storm. Stormen løjede af og strømmen løb ud i timevis. Næste morgen var alt igen normalt og farmen var igen tør. Vi kunne så begynde på genopbygningen. Vi spekulerede meget på at flytte. Men det blev dog først til noget i 1951 og det er en anden historie.


Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013