Slægtsgårde i Als sogn

 

Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

 

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

 

Slægtsgårde i Als sogn.

Vor egen tids slægtsgårds forskning forlanger vist kun fire led av samme slægt som indehavere av en gård for at betragte samme gård som slægtsgård. Herud fra vil der i Als sogn kunne medtages ind under begrebet „slægtsgård" vel ikke engang en halv snes og slet ingen i selve Als ejerlav, i hvert fald kun en enkelt. Videre er der for at opretholde slægtgaards betegnelsen dette at gøre gældende, at slægtskæden må have et eller flere kvindelige led, altså gå fra far til datter. En lige fireleddet forbindelse farsøn findes vist kun for den nuværende Hvirvelkærgårds vedkommende i hvert fald fire led. Sognets øvrige slægtsgårde har alle indskudte kvindelige led, hvad i øvrigt ikke forringer slægtsforbindelsen. Følgende gårde skal her medtages i oversigten over slægtsgårde i sognet: Brogaard i Buddum, Grøndalsgård i Odde, Gården matr. 6 og 24, kim en av Buddum gårdene, Hvirvelkærgård, en a to gårde i Fruerlund og en i Hedegårde.

 Brogaard i Buddum.

Umiddelbart opad sogneskellet til Skelum sogn ligger den bondegård, der fra sit tidligere kendingsnavn „Brohuset" i en nyere tid er blevet benævnet Brogården. Samme navneudvikling har en anden i sin tid stor gård, Bønderskovgård, haft, idet dens navn længere tilbage var „Skovhuset", blandt de ældre ikke engang helt avlagt endnu. Disse to navneeksempler viser, at ejerlavene Als og Buddum begge har haft skovgræsning at udnytte og hertil har haft fast skovhyrde, hvis hus så senere har fået tilliggende av areal stort nok til at oprette gårdbrug på. I begge tilfælde drejer det sig om skovrydning simpelthen, og her er Bønderskovgård kommet langt senere med sin oprettelse og sikkert kommet gradvis. Brogården i Buddum ejerlav har dettes matrikel et, ligesom Bønderskovgård i Als Overdrevs ejerlav har dettes matrikel et, men først efter matriklen av 1844, det samme tænkeligt også tilfældet med Brogården. Iflg. gamle nedtegnelser har der her ved sogneskellet i 1600'erne levet en skovhyrde ved navn Tue, en tidligere Buddum karl, der vist nu fik navn av skovfoged, mens han egentlig var skovhyrde slet og ret. De Buddum gårdmænd nære sig for deres efterstræbelser og lede anslag. Til sidst skal Tue havde imidlertid fortrudt hans ansættelse, så han kunne ikke godt være draget af sted til København, mens en Knud Kristensen fra Søndergårde fulgte efter ham i „Brohuset" nogle år før, sven­sken i 1644 kom og hærgede landet også ude i det fjerne kyst­sogn. Så forduftede skovfogden, låste huset av og tog til Skelum. De Buddum gårdmænd skal da have benyttet lejligheden til at brænde huset av. Senere, mens fjenden stadig var her i landet, skal fru Hilleborg Daa til Havnø have som Enevold Seefelds efterleverske have ladet huset opføre på ny, og Knud Kristensen er da taget tilbage til sin tidligere plads. Samme skovfoged skal have været gift to gange, hans sidste kone overlevede ham og giftede sig med en Buddum gårdmand Anders Jørgensen.

Samme Anders Jørgensen og en bror ejede Buddum, så vidt de gamle optegnelser véd, kirkebogen fortæller intet herom. Derimod fortæller den, at en Jørgen Sørensens kone fra Brohuset 11. søndag efter Trinitatis i året 1694 skal have bivånet en barnedåb i Als Kirke, og fire år senere, altså år 1698, jordes samme Jørgen Sørensens kone, Maren Andersdatter, på Als kirkegård. Brohuset er da fæstebrug, mest sandsynligt under Havnø, da fruen her tidligere har opbygget skovfogdens hus efter afbrændingen, og nævnte Jørgen Sørensen har vel været den første fæster her. Han skal have giftet sig til fæstet med den grånende gårdmands datter Maren Andersdatter. Når jordtilliggendet til Brohuset omkring midten av 1600'erne og endnu senere har været udelukkende skov, er den senere rydning av denne gået ret hurtigt for sig og opdyrkningen fulgt efter, hvis der i århundredets slutning har kunnet oprettes fæstebrug. Efter sin aldrende kones død gifter Jørgen Sørensen sig igen med en treogtredive år yngre pige - han er da selv nær de tres, men får dog en del børn med sin unge kone. Den yngste av disse børn, Jens, fødes først, da far'en er nioghalvfjerds. Jørgen Sørensen dør 1732, og hans enke sidder tilbage med tre børn, datteren Anna, født 1704, datteren Margrethe, født 1711, og så sønnen Jens, født 1720.

Det blir da denne søn Jens Jørgensen, som overtager fæstet av Brohuset, men han dør niogtredive år gammel i 1759 kun to måneder efter sin mor. Og så, inden skiftet efter dette sidste dødsfald er sluttet, melder ungkarlen Peder Nielsen Korsgaard av Buddum sig og gør krav på fæstet av Brohuset imod, at han gifter sig med Søren Jørgensens nu niogfyrre år gamle datter Margrethe. Peder Nielsen Korsgaard er selv ved dette giftermål treogtredive år. Med ham blir for første gang Korsgaard-navnet knyttet til Brohuset, og har været det siden. Denne nye fæster er gan­ske vist døbt i Als Kirke, men det hedder sig, at skal være ud av en Bælumslægt. Han og hans nu seksten år ældre kone lever sammen i ægteskab til hen imod deres sølvbryllup. Efter Margrethes år gammel med sin afdøde kones brordatter Margrethe Hansdatters død gifter Peder Nielsen Korsgaard sig igen 1784 syvoghalvtreds ter, der er treogtredive år.

 

 I sit første ægteskab kunne Peder Nielsen Korsgaard ikke vente afkom med en kone allerede ude over sine „børneår". I sit andet ægteskab med Margrethe Hansdatter derimod kommer der tre børn, sønnen Hans og døtrene Ane Grethe og Bente. Efter atten års ægteskab med sin anden hustru dør Peder Nielsen Korsgaard den 7. februar 1802. Han har da været fæster på Brohuset i toogfyrre år. Enken sidder nu tilbage med sine tre børn uden selv at kunne stå for gårdens drift, og tager som sin bestyrer Jørgen Pedersen fra Helberskov og gifter sig med ham året efter, 1803. For første gang er nu i Brohuset mand og kone jævnaldrende, den nu gifte enke med sine enoghalvtreds år kim et år ældre end sin mand. Det er denne Jørgen Pedersen fra Helberskov, som nu blir ejer av Brohuset, der hidtil har været fæstegård, idet han en måned før sit ægteskab får skøde på Brohuset udstedt av greve Konrad Georg Reventlow, Gudumlund. Jørgen Pedersen er imid­lertid kun ejer av den ham tilskødede gård i fem år, han dør i 1807 kun godt femoghalvtreds år gammel.

Margrethe (Maren) Hansdatter sidder nu enke for anden gang og vedblir hermed til sin død treoghalvfjerds år gammel. Sønnen Hans Pedersen Korsgaard står i disse år for gårdens drift og datteren Bente for husholdningen og vedblir hermed endnu tre år efter sin mors død. Da gifter broren Hans Pedersen Korsgaard sig i 1827 toogfyrre år gammel med den da kim atten år gamle Maren Larsdatter, datter av Lars Svanholm til GL Wiffertsholm. Denne purunge husmor i Brohuset dør imidlertid et år efter sit giftermål i barselseng, og et godt års tid efter at have mistet sin unge hustru gifter Hans Pedersen Korsgaard sig igen med sin kun sytten år gamle svigerinde Kirsten. I første ægteskab var der kun datteren Maren, opkaldt efter sin mor, og hun blev opfødt hos bed­steforældrene. I andet ægteskab med Kirsten fødes de fire sønner Hans, Andreas, Peter og Laurits. Deres unge mor blev betragtet som svagelig og tungsindig, mens det virkelige forhold vistnok var, at hun følte sig underkuet av sin mands langt ældre søster Bente, der var blevet igårde og holdt fast ved styret her. Denne faster Bente dør først 1868 otteoghalvfjerds år gammel, og da er Hans Pedersen Korsgaard allerede død tre år i forvejen. Det blir nu sønnen Peter Hansen Korsgaard, der er født den 22. februar 1834, som enogtredive år gammel overtager Brogården i Buddum. Syvogtyve år gammel har han giftet sig med den tre år ældre gårdmandsdatter fra Veddum Christiane Tonnisdatter, og nu er igen mand og hustru i det gamle slægtshjem jævnaldrende. I dette sidste ægteskab blir der dog ingen overlevende børn til at overta­ge gården. Peter Korsgaard afhænder den til sin tid til brorsøn­nen vognmand Christian Korsgaard i Aalborg.

Denne nye ejer av Brogaard tager bopæl på gården en kort tid, men bortforpagter den derefter i et par niårs perioder, indtil datteren Ellen og hendes mand Svend Trøst Hansen overtager den til eje og først nu i 1964 afhænder den til sønnen Ib Hansen, der vel således nu er indehaver av Als sogns ældste slægtsgård, hvor fæste- og ejerforholdet altså har kunnet følges helt ned i 1600-tallet i en kæde, det vil være forsvarligt at betegne som slægtsforbindelse. Betegnende for denne kæde er det, at flere led er holdt sammen av hensyn, der ikke har, gjaldt ægteskaber ud fra hjertets tilskyndelser. Intet fyrstehus har kunnet været bundet fa­stere av hensyn til trone og rige, end en bondeslægt her har været bundet av hensyn til gård og fæste og bevarelsen heraf. Så meget har det jordiske eje op og ned igennem tiderne betydet for mennesker i bondens særprægede verden.

 Matrikel nr. 3, Buddum.

Av de egentlige gårde kan kun med sikkerhed siges, at matr. nr. 3 kan betragtes som slægtsgård, idet omkring 1960 i hvert fald femte led i en ubrudt slægtskæde har denne gård. Den har været fæstegård under Visborggaard indtil i 1880'erne, da den i nogle år gik over til forpagtning og senere solgtes. Det er fæsteren Jørgen Nielsen Korsgaard, der i 1863 overdrager fæstet til sin søn Niels Christian Jørgensen (Korsgaard). Sidstnævntes svigersøn, Peter Laursen fra Skelum får ved sin overtagelse av gården ikke fæste, men forpagtning, indtil han senere får gården tilskødet. Efter Peter Laursen går gården igen til en søn, Jørgen Laursen og nu sidst til dennes datter og svigersøn Karl Birger Laustsen, altså i hvert fald femte led.

For en anden gårds vedkommende - omkring århundredskiftet ejet av Ole Jensen - ligger forbindelsen forud ikke klar. De øvrige fire gårde i selve Buddum by er der for længst ikke mere nogen slægtsforbindelse med. Det er der heller ikke med den ottende gård i ejerlavet, „Murerhuset" kaldet tidligere, men officielt heddende Sophienlund.

 Als ejerlav.

En enkelt tilbageværende gård her kan med sikkerhed følges hele fem led tilbage og dette endda direkte fra far til søn. Det er matr. nr. 14, i nyere tid benævnt Hvirvelkærgaard. Den er udflyttet fra sin oprindelige plads i Als by ud til sin ved udstykningen tillagte marklod og udflytningen er sket i 1850'erne. Ejeren, der flyttede gården ud, var Niels Jeppesen, søn av gårdfæster under Visborggaard Jeppe Hansen. Tredje i rækken var den kendte kvægopdrætter Jens Nielsen, Hvirvelkærgaard, der efterfulgtes igårde av sønnen Ejnar Hvirvelkær, der nu sidst er efterfulgt av sin søn Jens Hvirvelkær som den femte mandlige indehaver av matriklen 14.

Med hensyn til matriklen 21 så er det her fjerde led, der er ejer av denne gård, som gamle i sognet, nu for længst borte, kaldte for „Snogens gård". Fæstet til denne gård var udløbet, da sønnen Hans av de førnævnte fire sønner av Hans Pedersen Korsgaard og Kirsten Svanholm, Brogården, købte den av ejeren av Visborggaard Jakob Kjellerup, det var i 1863. Næste ejer var sønnen, der også hed Hans, der døde forholdsvis ung i 1906. Enken Benedikte Rothausen sad for gården, indtil datteren Mathilde og svigersønnen Laurits Korsgaard - av Buddum Korsgaardslægten - i 1917 overtog den. Nu sidst er sønnen her Hans Korsgaard - tredje Hans Korsgaard igårde - ejer av denne gård. Men slægtsforbindelsen her kan altså tidsfæstes og kun et hundrede år gammel. Ingen av de øvrige under Als ejerlav tilbageværende gårde har bevaret tidligere slægtsforbindelse.

 Helberskov ejerlav.

Derimod er der endnu indenfor Helberskov ejerlav to slægtsgårde tilbage endda således, at slægtsforbindelsen her kan forfølges helt ned til landsbyfællesskabets udstykning knap efter Landboreformerne ved udløbet av 1700-tallet. Det gælder matriklerne 6 og 24. For førstes vedkommende så var indehaveren (fæsteren) av denne gård en bonde kaldt Christen Greb. Senere fæstere eller ejere har været Niels Truelsen, Jacob Vested, Anders Christensen (Bjærg), Jens Vested, Jens Olesen, Jens Vested Olesen og nu sidst Christian Vested Olesen. Slægtsforbindelsen her har været krydsforbindelse fra mands- til kvindesiden. For matrikel 24 er der ligeledes tale om krydsforbindelse. Ved udskiftningen var fæsteren en Niels Christensen Skomager. Av efterfølgere kendes Christen Nielsen Skomager, Hans Henrik Knudsen (Smed Hans), Christian Knudsen og nu sidst Henry Knudsen. Hans Henrik Knudsen, der var smed, er kommet til gården ved giftermål. De øvrige gårde i Helberskov endnu ikke nedlagte har ikke siden udstykningen haft fast forbindelse mellem indehaverne gennem slægtskæde.

 

Odde ejerlav.

Matrikel 2 her var tidligere storgården Marienlund, hvor der så åbenbart har været slægtsforbindelse langt tilbage, men gården blev altså nedlagt og kom ind under den nyoprettede Stor­gaard Poulsenseje. På dennes matrikel et har der ligget en bondegård ejet av mænd av Povlsen slægten, men er nu ved storgaardens oprettelse også borte. Alligevel har der indtil lige ind mod dette århundrede været en fast Povlsen-slægt i dette ejerlav, men slægten er helt uddød.

For matr. 5 synes at gælde, at der her må have været en forbindelse rent slægtsmæssigt. I både 1844 og 1857 er indehaveren en Jørgen Nielsen, der i 1813 er tilskødet gården av Niels Jørgensens enke Mads Madsdatter. Sidst i 1800-tallet og et stykke ind i 1900,erne ejes gården av Mads Nielsen (Udflytter), der afstår gården til sin datter Marie og dennes mand Anders Sørensen (Lods), der igen afstår til sønnen Jørgen Lods, nuværende ejer.

Slægtsgård med et udførligere slægtsregister gennem forskydninger og krydsninger er matriklen 6, den såkaldte Grøndalsgård, en større gård end de øvrige i byen, når undtages Marienlund. Bl. a. viste dette sig ved, at stuehuset havde to skorstene og altså ikke var av egnens almindelige een-skorstenstype. Ejerforholdet kan for Grøndalsgaards vedkommende forfølges tilbage til en Laust Nielsen, der er født i 1719, og hustruen Ane Axelsdatter, født 1727. Generationen efter er sønnen Chresten Laustsen født 1757, død 20. august 1819. Hans hustru er Maren Chrestensdatter, født 1758 og død 4. april 1841. Datteren av disse to sidstnævnte er også en Maren Chrestensdatter, født 1798 og død 16. oktober 1824. Slægtsgården går nu over til denne datter, der gifter sig med Chresten Sørensen, født 1790 og viet til Maren Chrestensdatter nummer to 8. november 1819. Ægteskabet varer kun i fem år men der er to sønner, Chresten og Jens Christian. Deres far gifter sig igen med en pige ti år yngre end hans første kone, og hun hedder ejendommeligt nok også Maren Chrestensdatter, er altså nummer tre av dette konenavn, født 1802 og er fra Helberskov. Hendes husbond, plejefar eller værge har været en A. Ottesen, hvis kone er Else Iversdatter. Chresten Sørensen, der først var blevet enkemand den 16. oktober 1824, gifter sig da med denne sin anden kone alle­rede tre og en halv måned efter sin første kones død, nemlig den 4. februar 1825.

Den førstefødte i dette Chresten Sørensens andet ægteskab er en datter, der også døbes Maren Chrestensdatter, altså den fjerde i slægten med dette navn. Hun er født 1826, og derefter følger søn­nen Jens Christian født 1827. Søn nummer to, Søren, er født 1829 og endnu en søn, den tredje, Niels Christian, er født 1830. Født 1833 følger datteren Marlene og så allersidst i ægteskabet søn nummer fire, Carl, født 1835. De to sønner av Chresten Sørensens første ægteskab, Chresten og Jens Christian, glider ud som arvin­ger til Grøndalsgaard, det blir første søn av andet ægteskab, Jens Christian, som der repræsenterer fjerde generation. Det er også ham, der gifter sig med gårdmandsdatteren fra Helberskov, Hed­vig Frederikke Thygesen. Samme Jens Christian dør imidlertid 1866, og enken, altså Hedvig Frederikke Thygesen, gifter sig nu året efter med sin afdøde mands yngste bror Carl, født 1835, den senere så velkendte Carl i Odde. På hans gravsten på Als kirkegård står den dag i dag at læse: Carl Christensen av Odde.

 

 Hedvig Frederikke, der altså er født i Helberskov i 1837, har med sin første mand datteren Maren (gift med Søren Rytter, Hel­berskov) og sønnen Christian Jensen Steenstrup, men det blir dog sønnen av andet ægteskab Carl Frederik Christensen, som får slægtsgården overdraget. Han er nummer to i Hedvig Frederikkes ægteskab med Carl Christensen og født 1870. Hans ældre bror Christiastian, er født 1867. Yderligere er der her av helsøskende Dor­thes, Nielsine og Kristine samt endnu en bror Marius, den yngste. Hedvig Frederikke har da med sin første mand to børn og med sin anden mand seks børn. Sønnen Carl Frederik, som har fået slægtsgården, gifter sig den 5. februar 1902 med Kristine Smidt fra Als, og i dette ægteskab kommer børnene Herman og Ejnar av sønner, og døtrene Carla, Alma, Helga, Frederikke og Ellen. Søn­nen Herman, født i 1904, er indtil nu den sjette generations ejer av den gamle slægtsgård. De tidspunkter, man i Als sogn vil kunne følge slægtsgårde længst tilbage, er for Brogårdens vedkom­mende officielt 1694, mens man i Odde kommer næst efter med Laust Nielsens fødselsår 1719. De to slægtsgårde i Helberskov kendes først fra udstykningen omkring 1800, de to virkelige slægtsgårde i Als fra nogenlunde samme tid, matrikel 3 i Buddum ligeledes.

For Grøndalsgaard i Odde gælder, at der her et par gange er tale om todelt gifte, men alligevel har denne slægt sine egne interessante vidnesbyrd fra slægternes gang. Sådanne Vidnesbyrd vil man ofte kunne læse ud av tørre tal og data, og just heri lig­ger værdien for genealogiske og etnologiske undersøgelser. Tilmed har en gård som nu Grøndalsgaard dette at have været den største av ejerlavets bøndergårde med dermed følgende større an­seelse også gældende slægten. En slægt får på denne måde større interesse for by og omegn, følges med større nysgerrighed end ellers. Av slægtens data ses det, at enker og enkemænd gifter sig på ny, hvad er et almindeligt gennemgående drag fra vore gamle bønders verden. Hensyn til gård og eje krævede det. Dette med kravet om et at sørge år affandt man sig tilsyneladende med uden særligt besvær. Praktisk jordbundethed er altid og går altid forud for religiøstetiske fordringer til enkeltmand. Ingen er så at sige privatperson som medlem av og hørende til en slægt knyttet til gård og fæste.

Fruerlund ejerlav.

Med hensyn til slægtsgårde kan Haslevgaarde ejerlav forbigås, af de nuværende tre tilbageværende gårde er slægtsfølgen for længst brudt, om der overhovedet i nogen af gårdene har eksisteret mere end to, tre led af samme slægt. Derimod har der væ­ret mere slægtsfølge i Fruerlund, omend kun en enkelt av de til­bageværende vil kunne tælles med blandt sognets slægtsgårde, nemlig matrikel et. Nuværende ejer er Morten Glad, et navn udensogns fra, gennem giftermål knyttet til den pågældende gård, der ellers indtil da var gået fra far til søn. Nuværende ejers tipoldefar hed Anders Jensen og var køber eller ny fæster til ejendommen. Han drev skomagerhåndværk ved siden af gårdbruget. l øvrigt er det kendt, at de Fruerlund bønder også drev fiskeri, men vel mest for eget vinterforråds skyld. Samme Anders Jensen efterfulgtes igårde af sønnen Jens Andersen og denne igen av sin søn Anders Jensen. Her var der atter en søn Jens An­dersen, men han fik ikke hjemmet, det gjorde datteren Mariane, der giftede sig med senere sognefoged Niels Glad kommende fra Storvorde, og det er sønnen her Morten Glad, der ved midten av 1900-tallet ejer gården.

 Hedegaards ejerlav.

En enkelt av Hedegaardene syd for Hurup kan stadigvæk betragtes som opfyldende kravet om slægtsfølgets udstrækning for en virkelig slægtsgård. Sikkert kan følges tilbage til en aftægtskontrakt, som Claus Pedersen får oprettet med sin svigersøn Chresten Laursen, der i denne opstilling blir anden generation. Chresten Laursen efterfølges af sin svigersøn Anders Peter Niel­sen Bager, der igen efterfølges som ejer av gården av sønnen Christen Laurits Bager, hvis søn Søren Bager nu ejer gården med det tilbageværende tilliggende og her er femte generation. Christen Laursen i Hedegaard og Poul Mouritsen i Haslevgaarde har da begge været gift med døtre av førstnævnte Claus Pedersen.

Muligt andre slægtsgårde i Als nordsogn vil måske kunne fin­des i Sellegaarde og Langerim, i hvert fald for fire slægtleds ved­kommende, men konstateret er dette ikke. Stort set er slægtsbevarelsen af jordisk eje knyttet til selve jorden ikke gennemført særlig stærkt i dette kystsogn. Ejerskifterne har været de mest fremtrædende samtidig med, at slægtsforbindelsen over kvindeli­ge led i kæden jo i sig selv almindelig har været betragtet som overgang til fremmed eje, hvad det ganske ligetil ikke har været, selv om slægtsnavnet er blevet et andet. Slægtsmæssigt burde slægtsnavnet bevares gennem de kvindelige led i kæden og overføres til børnebørnene, der fortsatte slægten. I den allerseneste tid har navnelovgivningen nu muliggjort dette, en mulighed, der i hvert fald for slægtgårdenes vedkommende burde udnyttes.

 


Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013