Storgården Poulsenseje

 

Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

 

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

 

Oprettelsen af storgården Poulsenseje i Als sogn.

Den 27. juni 1910 oprettedes og undertegnedes i Randers en kø­bekontrakt mellem proprietær Frederik Svanholm, Poulsenseje i Als sogn som sælger og direktør L. P. Bech, Bjellerup og J. C. M. Langberg, Randers, som købere gældende storgården Poulsens­eje. Av denne købekontrakts ordlyd fremgår, at sælgeren ikke påtager sig garanti for areal eller skel dog således, at det købte areal mindst udgør 650 trd. land i alt. Den almindelige antagelse var dog dengang, at arealet udgjorde fra et hundrede til halvan­det hundrede tdr. land mere bestående av plantage og klit og andre værdiløse græsgange. Det, som imidlertid var karakteristisk for denne ejendomshandel, bestod i de mange matrikler, købekon­trakten indeholdt, over tredive i alt. Denne matrikels fortegnelse vi­ser et samlet hartkornstilliggende på 28 tdr., 3 skpr. 0 fjdk. og 1 alb. Der går herefter ca. 23 tdr. land på en td. hartk. visende, at nogen egentlig marskgård har denne Storgaard ikke været. Det væsentlige er imidlertid, at fortegnelsen over alle de tilhørende matrikler viser, at det her drejer sig om en sammenlagt Storgaard med rigeligt indhold av hovedmatrikler, altså tidligere selvstæn­dige bøndergårde. Dette var nemlig også tilfældet, idet Poulsenseje i løbet av 1800-tallet var oprettet av sammenlagte og dermed nedlagte selvstændige brug fra både Odde og Helberskov ejerlav, flest fra det sidste.

Skaberen af denne Storgaard var justitsråd Poul Poulsen, gen­nem sin bedste tid godsforvalter på herregården Viffertsholm i Solbjerg sogn, i øvrigt bondesøn fra Odde. Der har ganske vist på egnen i nyere tid hersket uvished om denne Poul Poulsens oprin­delse rent slægtsmæssigt, forklaringer er gået ud på, at slægten er kommet fra Thy, der var nemlig flere brødre, men ting- og kir­kebøger siger noget andet. Det drejer sig for denne justitsråds vedkommende om en ganske jævn bondesøn fra det allersydligste ejerlav i Als sogn, Odde, han og brødre sønner av gårdmand Anders Poulsen. En bror Anders, altså også søn av Anders Poulsen, var ejer av en større gård liggende endnu længere syd end Poulsenseje, Marienlund, og blev betitlet „proprietær" i sin tid.

 

I hvert fald endnu en bror, Lars Poulsen, har der levet her. Der har nemlig eksisteret et brev fra en dengang fordrukken skolelærer i Helberskov, L. Ringsted, skrevet 30. oktober 1845 med anmodning om ydelse av lån, og dette brev er stilet til brødrene An­ders, Lars og Poul Poulsen, den sidste da otteogtredive år gammel og for længst jurist og godsforvalter på herregården Vifferts­holm i Solbjerg sogn, Helium herred. Forud for denne stilling havde denne bondesøn fra Odde været ansat på amtskontoret i Aalborg. Efter da gældende navneskik skulle disse sønner av Anders Poulsen være døbt Andersen, hvad de åbenbart også har været, Poul Poulsen er i hvert fald i konfirmandbogen for Als præsteembe de nævnt som Poul Andersen. Senere har navneskiftet til farens efternavn fundet sted.

Der skal mellem disse brødre være truffet den aftale, at den længstlevende af dem skulle arve de andre, og denne sidstlevende bror blev altså justitsråden, der ved Anders Poulsens død ugift fik lagt Marienlund ind under Poulsenseje. Sammenstykningen til den store gård er foregået efter 1850, og det sidste store tillæg kan ikke være sket så mange år før justitsrådens død i 1897. Gaardsammenlægget omfatter i alt tre hovedmatrikler fra Odde ejerlav foruden Poulsensejes egen, mart. 1. Marienlund har matr. 2 og hertil kommer så matriklerne 11 og 12. De øvrige nedlagte bøndergårde hører ind under Helberskov ejerlav. Her er matriklerne 18, 19, 20, 32, 59, 60, 34, 37 som hovedmatrikler lagt ind under storgården i Odde foruden en hel række av udstykningsmatrikler. Om hele dette ret omfattende sammenlæg av selvstændige brug til et eneste er der blevet sagt, at sammenlægget var en eneste ulovlighed. Dette er vel også rigtigt, men ulovligheden er ophævet ved kgl. bevilling i hvert enkelt tilfælde, og det har øjensynligt ikke dengang været svært at opnå sådan kgl. bevilling. Dette ses af ejendomspapirer fra denne tid andre bønder imellem jævnligt ske både, hvad sammenlæg, som hvad udstykning angår, og en justitsråd har vel haft endnu lettere spil. Så tidligt som i 1865 ses kgl. bevilling til brugsnedlæg at være givet.

Av gravmælerne på Als kirkegård fremgår det, at førnævnte Anders Poulsen i Odde, som her omtalt, er født 1769 og er død 1839 halvfjers år gammel. Han har været gift med Maren Poul­sen, født Juul, og har med hende i 35 års ægteskab haft fem børn, det ene død som barn, mens de fire skal have overlevet deres far. Foruden Lars, Anders og Poul skal der da have været endnu en søn. Over sønnen Lars Poulsen findes der også et gravmæle, der fortæller, at han er født 1808 - faren da niogtredive år gammel - og død 21. august 1861 kun treoghalvtreds år. Iflg. gravmælet hviler samme Lars Poulsen ved siden av sine højtelskede forældre, Niels Poulsen, født 1772 og død 1845, treoghalvfjerds år, og hustru Ane Kirst. Poulsen, født 1777 og død 1825, otteogfyrre år gammel. I. samme gravsted hviler tillige iflg. gravmælet en anden søn av nævnte ægtepar, Poul Poulsen, der i en alder av 37 år „bortkaldtes d. 11. april 1848". Denne Poul Poulsen fra Odde by er således født i 1810 og har været to år yngre end sin bror Lars, død tretten år senere. Justitsråd Poul Poulsen og øvrige brødres far Anders Poulsen er født 1769, mens åbenbart hans bror født tre år senere, Niels Poulsen, har haft to sønner, Lars og Poul også, altså fætre med samme navn. Slægtskabet mellem alle disse Poulsen'er er udenfor al tvivl, men hvilke gårde har de haft?

Saavidt det kan efterspores i en ejendomsfortegnelse fra ca. 1860 udarbejdet på grundlag av Aalborg amtstues arkiv, Hellum - Hindsted herreders arkiv med realregister påbegyndt i 1857, har Niels Poulsen været ejer av matr. la og lb ved matrikuleringen i 1844, hvilket kan passe, da han døde året efter i 1845. I realregistret til skøde- og panteprotokol anlagt 1857 er ejeren av disse matrikler Lars Poulsen, der iflg. gravmælet er død fire år senere i 1861. I nævnte realregister står anført, at adkomst for samme Lars Poulsen er gennem testamente oprettet av Poul Poulsen i 1850. Denne bror var iflg. gravmælet død to år tidligere og kan ikke have op­rettet noget testamente i 1850, dette må være sket før og først indført i realregistret i 1857 med et senere årstal.

Matriklen 2, Marienlund, står Anders Poulsen for ved matri­keloprettelsen av 1844 og ligeledes ved realregistrets oprettelse i 1857 og har iflg. samme register over ældste ejere fået adkomst til denne matrikel gennem skøde givet av en Mathias Poulsen i 3814. Anders Poulsen står også ved matrikeloprettelsen i 1844 som ejer av matr. 12, er stadig ejer av samme matrikel ved real­registrets oprettelse i 1857 og skal iflg. samme register have fået adkomst til matrikel 12 gennem skøde fra en Poul Rasmussen i 1814. Fornavnet Poul her udelukker ikke slægtforbindelse med slægten Poulsen i øvrigt. Og dette er, hvad såvel matrikelfortegnelsen av 1844 og realregistret av 1857 oplyser om medlemmer av slægten Poulsen i Odde ejerlav. Den i 1845 afdøde Niels Poulsen står altså ved matrikeloprettelsen i 1844 som ejer av matr. 1, og hans søn Lars som ejer av samme matrikel ved realregistrets op­rettelse i 1857. Efter hvad som senere omtalt - bl. a. av underteg­nede i årsskriftet for Historisk Samfund for Randers amt 1963 - var det en Niels Poulsen, der var ejer eller fæster av gården matr. 1, da hans datter Ane ulydigt otteogtyve år gammel giftede sig med den otte år ældre fattige snedker Anders Bach fra Havndal egnen. Tre fire år senere fik den uvelkomne svigersøn lov til for sin svigerfars regning at bygge sig hus efter eget hoved på ma­trikel 1 uden udstykning. Dette sjældne stykke bygge ligger her stadigvæk ret velbevaret uden at være blevet frastykket hovedmatriklen.

 

 

Denne Niels Poulsen, der således var ejer eller fæster av matr. 1, da den senere justitsråd Poul Poulsen blev født i 1807, har væ­ret bror til justitsrådens far Anders Poulsen. Hvilken Oddegård, denne Anders Poulsen har været knyttet til er ikke oplyst i de her angivne kilder. Anders Poulsen er ejer af Marienlund både i 1844 og i 1857, og det vides, at han også var det i 1880. Navneskiftet kan forvirre, da her både far og dennes søn herved får samme

navn, men justitsrådens og brødres far dør jo 1839, altså fem år før matriklen av 1844 lægges, og det er da sønnen Anders, der er ejeren av matr. 2, som da også faren har ejet, og Marienlund må derfor være disse tre, fire brødres hjem, mens den ældre An­ders Poulsens bror Niels er indehaveren av matr. 1, efterfulgt av Lars Poulsen værende her i 1857, mens justitsråden er her og er begyndt at realisere sine storgårds planer først i 60'erne. Hans far på Marienlund er 45 år, da en Mathias Poulsen iflg. realregistret giver skøde i 1814. Skøde er som nævnt også givet Anders Poul­sen 1814 for matr. 12, men av Poul Rasmussen, og denne skøde­modtager for matr. 12 må også have været første Anders Poul­sen. Sønnen Anders har ikke haft alder til at modtage skøde.

Efter disse betragtninger over slægten Poulsen i Odde gælder det hele sammenlægningsforetagendet. Hvilke matrikler i Odde lægges sammen under justitsråd Poulsens ejerskab? Foruden matr. la, lb og lc er det matr. 2, Marienlund. Hertil kommer Odde-matriklerne 11a og 12. Matr. 11 tilhører i 1844 en Niels Nielsen, der også har ejendommen i 1857, men samme år afhænder ejen­dommen til Anders Poulsen, og herfra er ejendommen igen gået til justitsråden, der havde den sammenlægningspolitik at tage ejerne av nedlagte gårde på aftægt gennem almindelig aftægts kontrakter. Den her nævnte Niels Nielsen, kendt under navnet „Niels i Odde", vides at have haft hus i Helberskov som aftægts bolig. Matrikel 12 er som anført Anders Poulsens både i 1844 og 1857 og tilgået Anders Poulsen'erne ved skøde udstedt av en Poul Rasmussen i 1814. Hermed har den jordgerrige justitsråd ikke gjort flere nedlæg i selve Odde ejerlav, de øvrige er alle gjort i Helberskov ejerlav og det ikke helt få.

Helberskov ejerlavs bidrag til storgårdsoprettelsen i Odde er 28, 19, 20, 32, 60, 34 og 37 av hovedmatrikler at være. Herforuden er der en række udstykningsmatrikler lagt ind under Poulsenseje alle fra Helberskov ejerlav. Fra Als bys ejerlav er opgivet hoved­matriklen 59a og 60a, samt nogle få udstykningsmatrikler, alle av kun lidt hartkorn. Disse to hovedmatrikler under Als ejerlav er nye og åbenbart først oprettet ved matriklen av 1844. De gælder opdyrket eng og skovareal liggende umiddelbart op ad Hel­berskovs jorder. Matriklerne 18 er den såkaldte „Tulstedgaard", matr. 19 var en gård syd for sidste ved udskiftningen tillagt Jens Jensen, en tredje gård på samme linje i byen. De øvrige i købekontrakten nævnt „ hovedmatrikler" - 32, 34, 37 og 60 er uden for hensyn til disses godhed. Nogle gode opdyrkede englodder i Helberskov blev således magelagt med strandarealer av mange tdr. land uden nogen egentlig værdi, mens de magelagte små englod­der var fin markjord. Stort mere end det her anførte vil der næp­pe kunne udledes av købekontrakten om bortsalget av Poulsens­eje. Der er intet nævnt om den klausul, justitsråden havde pålagt sin Storgaard, at denne aldrig nogensinde måtte udstykkes igen for nogen dels vedkommende. Hele denne ejendomshandel var derfor helt og ganske betinget av, at denne klausul kunne ophæ­ves. Det blev den da også, men ikke uden mange genvordigheder. Den gamle justitsråds drøm om eksistensen av en blivende Stor­gaard i hans fødesogn var inden så mange år bristet. Bortsalg og magelæg satte ind og er fortsat indtil nu mere end et halvt århundrede efter.

Samme nat, natten til den 31. marts 1897, døde både justitsråd Poul Poulsen og hustru Sine Poulsen, født Svanholm, justitsråden 90 år og hans hustru 82 år gammel. Sidste skal dog være død før midnat. Denne mand havde gennem den sidste menneskealder haft fast forbindelse med i hvert fald sin egen fødestavn i det aller­sydøstlige Himmerland, hvor han fra sin godsforvalter residens på Viffertsholm havde gennemført sin egen „godsejerpolitik" i sin hjemstavn med oprettelsen av den Storgaard, han gav navn efter sin egen slægt. Bøndergårdene i Als sogn hørte ind under de tre herregårde Lindenborg, Visborggård og Havnø stort set fordelt med sognets nordligste del til den første, den midterste del til den anden og den sydligste del til den tredje, og det var av disse sidste fæstegårde oprindeligt, godsforvalteren gjorde sin gårdsammenlægning. Ejerne eller fæsterne av disse nedlagte gårde blev taget på aftægt resten av deres levetid, og det var vistnok således, at ingen av de pågældende avtægtsydere nogensinde før havde haft så rigeligt et udkomme som efter afståelsen av gården.

Da avlsbygningerne til denne nye gård i 1896 brændte, var justitsråd og frue for længst flyttet ud på deres Storgaard. Så sent som i 1890 er den sidste kgl. bevilling til sammenlæg opnået - justitsråden var da 83 år gammel - og kun halvtredje måned før sin død havde han fået tinglæst deklaration på vejret til ejen­dommen. Interessen for jordbesiddelserne har holdt sig så at sige indtil døden. Det herskabelige stuehus til Poulsenseje var ved branden i 1896 stråtækt, men blev reddet, mere end der kan si­ges om adskilligt bohave fra hjemmet og store dele av justitsrådens store og værdifulde bogsamling. Branden har sikkert taget så stærkt på den dengang snart halvfemsårige godsejer, at hans bortgang er blevet fremskyndet. Gårdens landbrugsmæssige drift nteresserede ikke ejeren, den var næsten fra første færd av bort­forpagtet. Efter det gamle ægtepars død gik Poulsenseje i arv til justitsrådindens brorsøn Frederik Svanholm, der selv overtog landbrugsdriften, men betegnende for ham hele sin tid indtil sal­get i 1910 tog den tidligere forpagterbolig som privatbolig og lod det store herskabelige stuehus stå ubenyttet.

Justitsråd Poul Poulsen var en ejendommelig mand, fuldt og helt ud av den gamle skole og da yderst konservativ. Hele hans indstilling hørte helt tiden før 1848 til, derfor vel også forsøget på gennem oprettelse af klausul at bevare Poulsenseje i hele dens udstrækning så at sige evigt. Klausulen holdt bare ikke mod en nyere tids syn på disse forhold. På sin måde var justitsråden på Poulsenseje en foregangsmand alligevel. Han var således plantningsmand om en hals, ja, plantningssagen lå ham endda stærkt på sinde om end på en egen upraktisk måde. Hans egen store have omkring gården kom til at vidne herom ved at blive tilplantet så eftertrykkeligt, at den til sidst var et eneste stort sammengroet vildnis. Den nødvendige udtynding kunne den gamle herre ikke bringe over sit hjerte. Av ydre var justitsråden den gamle canselli-type, sortklædt og tilknappet med stift halsbind selv i den allerhedeste sommer. Næsten til det sidste vedblev den gamle herre at gå sine lange ture og tilse sine udstrakte nåletræs plantninger langs havet. Sønnen fra Marienlund var tidligt rykket op fra sit fædrene bondemiljø, var blevet „studeret" og havde indlevet sig i det konservative godsejer miljø, hvor han havde fundet sit livslange virke. Han forskånedes for at opleve det politiske systemskifte, hvor det gamle Højre og dettes provi­soriske mænd måtte vige for den parlamentariske overmagt.

Dette stykke godsejerpolitik gennemført helt ude på Himmer­lands sydøstspids har på en måde haft sin forhistorie, der har været knyttet til gården Marienlund, hvis sidste spor blev ud­slettet kort efter sidste århundredskifte og efter justitsråd Poul­sens død og bortgang; stuehuset til Marienlund var den sidste rest av de tilbagestående gamle bygninger. En lille endnu levende rest av frugttræer viser, hvor denne gård i sin tid lå. For den lille landsby Oddes vedkommende er det undertiden blevet gjort gæl­dende, at den oprindelig har været en såkaldt „udbyggerby" fra Helberskov. Dette holder ikke stik. Helberskov med det kendte omfang av et kvart hundrede bøndergårde har været således århundreder tilbage, i sin tid, som navnet tyder på, fremstået på skovryddet jord. Helt ude ved strandkanten dybt under til­sandingens klitter er der i nyere tid gravet gamle mægtige for­kullede eg frem, som tilfældet i øvrigt har været flere steder langs Himmerlandskysten. Store dele av Als sogn har langt tilbage indtil Reformationen været konge-, kirke- og klostergods. Herregården Trudsholm i Ommersyssel har haft skovarealer nord for Mariager Fjord, arealer, der er gået over til Visborggaard og herfra igen til herregården Havnø. Odde må ligesom Helberskov være op­rettet på skovryddet jord. Om første Anders Poulsen på Marienlund har det været fortalt, at han i sin tid har gjort en indsats for sandflugtsbekæmpelsen langs kysten ved dér at rejse gærder av risfletning. Måske blev det for en stor del over sådanne risgær­der, de egentlige klitdannelser fandt sted.

Tidspunktet for klitdannelserne langs Himmerlandskysten på sine steder har været en del omdiskuteret. Nogle har ikke villet længere tilbage end til op mod forrige århundredskifte, da staten sendte en overkrigskommissær Lars Lassen til sognet som sandflugtsbekæmper, altså til at forestå denne. Denne embedsmand fik sæde i Haslevgård. Mest at fæste lid til er nok, at sandflugten her langs Kattegat stammer fra det første av 1700-tallet. Lod­sernes domicil lå dengang i Odde by, men de opvoksede klitdan­nelser kom til at spærre for udsigten over fjord og hav, så lodse­riet måtte flyttes helt ud på odden. Betænker vi, at i 1814 giver Mathias Poulsen skøde til sin søn Anders Poulsen på gården Marienlund, så har overkrigskommissær Lassens virketid for sandflugtsbekæmpelsen netop været på Mathias Poulsens tid. Endnu et forlydende går ud på, at justitsråden selv engang har meddelt, at hans oldefar har været tømrermester i København, men har ejet Marienlund og hertil har indført Sydøsthimmerlands senere så berømte „bondekirsebær". Historikere kendt med lands­delen hævder imidlertid, at disse kirsebær har været kendt alle­rede dengang langt inde i landsdelen, så dette med tømrermeste­ren kun er en skrøne. Justitsrådens oldefar har været førnævnte Mathias Poulsens far igen.

Justitsrådindens brorsøn, Frederik Svanholm, der arver Poul­senseje, er ikke proprietær eller godsejer, som han til tider højti­deligt blev betitlet, var ikke ejer av gården mere end tolv, tretten

år. Så er justitsrådens klausul omstødt, der er frit slag for ud­stykning og magelæg og bortsalg, hvad da også ret omfattende fandt sted. Der blev byttet om på storgårdens jorder med bl. a. Helberskov gårdmænd, og såvel udstykninger som sammenlæg fandt sted gennem de første år efter salget.

Selve Poulsenseje vedblev at være Storgaard gennem et par men­neskealdre med skiftende ejere, nogle kun ganske kort, men alle de følgende ejere tog justitsrådens herskabelige stuehus i brug. I 1905 byggede Frederik Svanholm nyt både av stald og lade, som imidlertid er brændt endnu engang. I årene efter sidste verdens­krig er der sket store frasalg av jord fra Poulsenseje især av ind­dæmmet fjorden og av klitarealer med naaletræsskov, som Hjem­meværnet har købt mere end et hundrede tdr. land av. Alt i alt er vel nu justitsråd Poul Poulsens sammenlagte Storgaard mere end halveret arealmæssigt. Poulsenseje er for længe siden ikke mere, hvad den en forholdsvis stakket overgang var — Als sogns største og mest betydende gård.

 


Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013