Af fotograf Finn Larsen, Randers
Der er en egen atmosfære i den lille landsby - en stemning af underfundige fortidssagn, der understreges af navnet Helberskov. Sprogforskeren Bent Jørgensen udlægger navnet som "skoven ved bakken, hvor der holder et overnaturligt væsen til.
Der er ingen tvivl om, hvad det er for en bakke, der hentydes til. "Bjerget" i Helberskov er en moræneø, der hæver sig op over det ellers flade terræn.
Bjerget har gennem generationer været samlingssted for beboerne i landsbyen, der kendes fra skriftlige kilder siden 1390.
Også i dag er "Bjerget" samlingssted, når stedets beboere. Her i graven ved Bjerget afholdes ringridning til fastelavn, og på toppen rejses hvert år til pinse de unges majstang.
Ringridning og majstang er traditioner, der værnes om i Helberskov. Men også på andre måder udmærker byen sig ved sin traditionsrigdom. Intet andet sted i Sydøsthimmerland er bevaret så meget gammelt bindingsværk, der vidner om de gamle bonde byer.
Netop fordi Helberskov har bevaret mange af de traditioner, der før var almindelig udbredte i Himmerland, er det et godt studieobjekt for museet.
Fotograf Finn Larsen har i samarbejde med Hadsund Egns Museum ønsket at dokumentere landsbymiljøet i Helberskov, for på denne måde dels at bevare mindet om himmerlandske traditioner, dels at dokumentere det moderne liv i et samfund, hvor nærhed og kontakt stadig prioriteres højt - omend på andre præmisser end i det gamle bondesamfund, der fostrede de omtalte traditioner.
DOKUMENTATIONSARBEJDET
Billederne på udstillingen er blot et lille hjørne af dokumentationsarbejdet. Det er hensigten i endnu et år at følge med i landsbyens liv, og at fotografere og registrere store og små begivenheder, der vil være med til at tegne billedet af et landsbymiljø først i 1990erne.
Projektets succes er i høj grad afhængig af den lokale befolknings velvilje og forståelse. Udstillingen er derfor også ment som en tak, til de mange, der har taget godt imod fotografen; og en opfordring til dem, der føler, at de har noget på hjertet, om at komme frem, så det billede, vi overlader til eftertiden af landsbysamfundet Helberskov, 1990 kan blive så fuldstændigt som muligt.
FASTELAVNENS RINGRIDNING
Ringridning blev i 1500årene en yndet adspredelse ved hoffet. Den har sin oprindelse i middelalderens ridderturneringer, men fik i det 16. årh. karakter af ren underholdning. Fra hoffet spredte skikken sig til borgerskabet og siden til bønderne.
Ringridning har egentlig ikke anden forbindelse med fastelavn, end at den blev brugt som én af de konkurrencer, de unge karle kunne afholde for at kåre fastelavnens konge. Kongen var den karl, der ledte fastelavnsridtet - et optog rundt til alle hjem, hvor man ønskede god fastelavn i tale eller sang. Fastelavnsridtet er i dag gået i glemmebogen de fleste steder. Dette gælder også i Helberskov.
Efter at også ringridningen havde ligget stille i nogle år, blev den taget op i 1976. Initiativtagere var tre af byens mænd med købmanden i spidsen. De dannede en ringrider- forening, hvor de selv udgjorde bestyrelsen, og det gør de faktisk stadig! Ar for år er der kommet flere og flere ryttere med. Det er nu ikke kun landsbyens egne unge, der deltager. Ryttere fra et stort område af Himmerland og Ommersyssel ned til Randers deltager - ikke blot i selve ringridningen, men også i den muntre rytterfest i forsamlingshuset Tulstedhus om aftenen. Her serveres suppe med "bredboller" - en slags flade melboller, der hører til egnsretterne.
MAJSTANG
År 1700 måtte man foretage en kalenderreform, hvorved året på én gang blev 11 dage kortere. Før den tid sprang bøgen ud før den 1. maj. Så var det tid at "maje" - d.v.s. at pynte op med grønt løv.
Efter kalenderreformen er bøgens løvspring nu sædvanligvis først omkring 8. maj, og festen for sommerens komme er derfor flyttet fra Valborg aften (aftenen før 1. maj) til pinse.
I det gamle landsbysamfund blev skovens smukkeste unge nyudsprungne bøg, af flot pyntede karle, ført ind i landsbyen. Det kaldtes at ride sommer i by. Grenene symboliserede naturens kraft, og de udtrykte ønsket om, at den kommende sommer og høst måtte blive lige så frugtbar som den lysegrønne skov.
Hvor gammel skikken er, ved man ikke, men i den middelalderlige folkevise om Sivard Snarensvend hedder det: "Han fører os sommer i by".
Som i så mange andre forhold var der også ved "Sommer i by" festen et vist konkurrencemoment. Landsbyens bøg skulle helst være smukkere end nabolandsbyernes. Og kunne man genere naboerne ved at erobre deres majtræ, var glæden kun større. Altså måtte man også våge ved sin egen bøg, for at den ikke skulle blive stjålet.
Dette aspekt lever stadig i Helberskov, omend "kampene" ikke er slet så heftige, som man fornemmer, de var for 450 år siden, da biskop Peder Palladius formanede de unge med ordene: "Forsvarer Eder, at I ikke svirer og sværmer, ingen Nætter må I våge over Majtræet - ikke heller Valborg Nat!".
Majbøgen er ikke altid et ungt bøgetræ. I Helberskov er det en stang pyntet med løv og blomster.
Pinselørdag henved syvtiden om aftenen tager de unge i skoven efter nyudsprungne grene. Alle unge over konfirmationsalderen kan være med.
Aftenen tilbringes med at pynte majtræet og fortælle drabelige historier om tidligere års drabelige kampe om majtræer. Ved midnat rejses majstangen - når man ellers ikke - som i 1990 - af frygt for "attentater" venter til ved solopgangstid.
Førhen blev der sunget og danset, når majbøgen blev rejst. Det gør man ikke mere i Helberskov.
Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013