Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884

 

Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

 

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

 

Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884

(Hvis Omstændigheder er følgende:)

Aar 1884 den 18de April anmeldtes, at Roerbetjent Jepsen Nielsen havde sat et Aalestade paa den Plads i Fjorden udfor

Odde Grund, som i umindelige tider aliene har tilhørt og udelukkende i samme Tid været benyttet af Gaardmændene i

Helberskou og Udflyttere samt af tvende Gaardmænd i Als Udflyttere, og der blev derfor samme Dag taget Bestemmelse om, at nogle

af Vedkommende skulde foreholde ham det urigtige i hans Handling,hvilket samtidigt blev udført,og fjærnede derefter

Straks sine nedsatte Fiskeredskaber, men den 22de satte anmeldtes atter,at han paany havde nedsat bemeldte Redskaber

paa samme plads, og fremgik det tydeligt her af, at han aabenbart maatte have til Hensigt herved at svække og tilsidesætte

fornævnte Rettighed.: For nu med alvor at lade føle, at man ikke længere taalte sig tilsidesat i saa Henseende paalagdes det

nogle af Vedkommende, at disse samme Dag personlig skulde meddele ham, at han enten samtidigt i disses Overværelse skul=

de optage sine Fiskeredskaber og for Fremtiden love at respektere Ved kommende ,Rettighed eller i Vægringstilfælde finde sig i at se sine

Fiskeredskaber fjernet med Magt optages i Forvaring, for derved at afvente Sagens Afgørelse ved Retten. Roerbetjenten valgte det

Første og Sagen derved foreløbigt stansede,men om denne Standsning vil blive af længere eller kortere Varighed derfor haves der

ingen Hjemmel, der er tværtimod større Sandsynlighed for at En eller Anden i en nær Fremtid kunde attraa et i samme Øjemed.

sigtende Forsøg, og mugligt med et saadan Eftertryk, der kan føre til at Fiskeretten enten maa opgives eller konstanteres ved en Retsform

følgning. Det Sidste vil, foruden Rejser og Ulejlighed tillige være forbunden med større eller mindre Pengeudgifter, og da

Sagen i eventuelle Tilfælde kan blive i forskjellige Skikkelser og under saadanne Forhold,at enkelte Vedkommende

mente mugligvis hellere kunde ønske sine Ret opgivet end indvikle sig i kostbar og muglig frugtesløs Retsforfølgning,

vil det være af Vigtighed at Vedkommende der ønsker sin Fiskeret forsvaret til det Yderste,bekræfter samme med sit

Navns Underskrift til Betryggelse for, at han i Forhold til sin altomtalte Fiskeret er villig til EN med Alle og Alle med En at yde

Sagen sin fulde Bistand.

Til Bekræftelse paa,at vi i Et og Alt paa lovlig og hensigtsmæssigste Maade,ere villige til at forsvare vor forbemeldte Fiskerettigheder underskrives til Vitterlighed.

Hans Peter Chr.Enke.

Niels Chr.Jensen.Niels Peter Nielsen

Axel Nielsen Jens Vested.Jacob Holst Pedersen

Jørgen Stenfeldt.Søren Jacobsen.Erik Hansen

Anders Christiansen Jens Sørensen Jens Andersen Korup

Søren Christian Christensen Mads Vestergaard

Jens Jacobsens Enke Niels Peter Jensen Niels Jepsen A.Petersen Mads Christen Christensen

Chresten Poulsen Enke


Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1802

Aar 1802 den 1ste Juli var tilstede samtlige Fæste og Jordbrugere af Helberskov og Odde Byer,i Helberskov for at afhandle og bestemme hvor meget Grund der til­kommer enhver af disse Byer, Als Byes Beboerer,navnlig Peder Larsen,Selvejer,og Hans Eriksen af Visborggaards Gods,fra det østligste Skjel af Indløbet til Mariagerfjord til det vestlige af Helber­skov Skjel til Aalestade Sætning,efter den Regel der har været almindelig i Fortiden,og blev der Grunden fra den østlige til den vestlige Deel sf Helberskous Skjel indtil Odde Grund begynder opmaalt og bestaa er af - -- -- -- -- -- -- 717 Favene hvorpaa er 24 Aalegaarde,af hvilke de 23 har hver 29 Favns Løb og de 24ve som hører til Als= 50 Favner Dernest blev Odde Strækningen opmaalt fra bemeldte Helberskou Skjel Skjellet til Oddes gi.vestlige Skjel

Favner,For sidstnævnte Odde Skjel til Havnø Skjel

1     vester      Faven paa den første Strækning har føl­gende Beboere haft Rettighed til et fælles Aalestade: nemlig 19 Gaarde i Helberskou har en Andel,29 Favne

2     Huuse ,som hver nuværende Tid har 2 Gaarde Ret­tighed hver 29 Favne de 3 Boelsmænd Erik Kromand

Claus Bødker og Niels Rytter har alle 2 Gaarde Parter til hver 29 Favne.

Peder Larsen og Hans Eriksen i Als en Gaard Strækningen liig 50 favnes Løb fra øster Side men paa vester Side ikkun 29 Favnes Løb,som de øvrige- Odde Grund,derpaa som nævnt 3 Aalestader,som tilhørede 3 gi.Odde Mænd Poul Rasmussen,Christen Christensen og Peder Berthelsen hvoraf de hver faaer lig Andre efter Favn. Maal fra Odde Skjel til Havnø Skjel har HelbersiSkou:Grund er     Favn er alene berettiget.

1.3 Stader til Helberikou,hvoraf det østligste tilhører Niels Troulsens Gaard hvor imod at han igjen ingen Andel faaer i de 8te Byen tilhørende Bundgarns Stader. 2.Et Stade til Hans Jepsen i Odde.

3.2 Stader til Anders Andersen og Niels Jørgensens Enker, Stader i Odde som gaar i Omskifte imellem dem.

Bestemmer at intet Stade af denne Strækning maa komme til at staa hinanden mærmere end 50 Favne.

Den øvrige Strækning til Christian Larsens østligste Aalegaard forbeholdes Helberiskou Mand og er inddelt til 7 Stader der faaer 40 til 30 Favnes løb fra øster

Paa øster side af den saakaldte Sælsten faaer Christen Larsen i Odde baade til Løb og Aalegaard 100 Favne paa den vestre Side derimod ikkun baade til Løb og

Aalestade 80 Faven.

Den øvrige del indtil Havn ø Skjel bliver Byerne fælles Ejendom ifald henne i Fremtiden måtte kunne benyttes til Fiskeri og deles da i forhold til Hartkorn. Iblandt de i første


 

Inddeling benævnte Stader bliver faststaaende inden Omskiftningen.

1.              Et  Stade til Peder Larsen og Hans Eriksen i Als

2.              Et  Do.til Christen Jørgensen og

3.              Et  Do.til Søren Poulsen

4.              Et  Stade til Boelsmanden.

Alle øvrige nu i Brug nævnte Aalestader hvortil endnu et som er sat fra Helberskou paa den Søndre Side af Fjorden tillægges altsaa tilsammen 30 Aalestader,gaar i Omskifte saaledesrat Niels Hansen og Jens Binderup for dette Aar modtager de 2de østligste ved Fjordens Indløb og det Stade som er anlagt paa den Søndre Side af Fjorden.Det følgen­de Aar faar samme Mand de 2de næst østligste Stade og det østligste af det nu paa nordre Side af Fjorden anlagte sakaldede smaa Stader og saa fremdeles flytter i vester aarligt indtil de har haft alle Stader i Brug af begge Ind­delinger i den bestemte Orden,dog at de Stader,der var faste eller uomskiftelige til visse Beboere i Særdeleshed flyttes forbi.Efter den begynder Udflytterne Christen og Niels Ottesen at tage fra Ende de samme Stader,som disse fraflytter ligeledes derefter Anders Vestergaard og Niels Hansen i Gaden,Niels Veddum og Mads Nielsen i Vestergaard,Mads Chri stensen,Erik Kromand og Niels Rytter,dog at de 2 ørste ikkun faaer en Mindre Fast,Niels Pedersen og Peter Andersen,Mads Andersen og Jens Jensen,Niels Troelsen og Niels Spillemand,An ders Andersen og Søren Sørensen,Niels Nielsen og Ib Pedersen Idet endnu inddelte til Aalestade Sætning faaer Huusmanden Christen Jørgensen og Søren Poulsen Andeel

har for en Gaards Part hvilken de for bestandig beholdes uden Omskiftning:De øvrige i Byen dermed omskifter med hinanden i samme orden som førhen anførte. Som Følge af den inddeling af Staderne i første Klasse er paa land sadt en hejnspæl Meed for hver Stade hvor­efter de bør sættes i Linie i Fjorden.Skulde det Tilfælde indtræffe at det Stade paa.Sønder Side af Fjorden fravindes Byen ved Rettergang,bliver Tabet derved at Erstatte paa hele Byen til de Mænd,der tilkommer Brugen deraf Aarligt.Mere østlig end ellers bestemt maa ingen flere Aalestader sættes i Fjorden for ikke af formærme nogen dermed,uden det sker med samtlige Beboeres fælles samtykke

Helberskou

Mads Christensen,Erik Madsen,Niels Rytter,Claus

Nielsen,Bødker,Niels Nielsen,Niels Hansen,Niels Troelsen,Ib Peder­sen,Niels Christensen,Niels Veddum,Mads Nielsen,Anders Jensen, Niels Hansen i Gaden,Søren Sørensen,Anders Andersen,Niels Pedersen,Peder Andersen,Niels Ottesen,Jens Larsen,Binderup Christen Ottesen,Mads Andersen,Jens Jensen,Christen Jør­gensen,Søren Poulsen af Helberskou.

Peder Larsen,Hans Eriksen af Als,Niels Jørgensen Erik og Christen Larsen,Anders Andersen,Hans Jepsen.- Fremlagt og Læst inden Helium,Hinsted Herreders Ret den 30 Juni 1812 og Protokoleret     

Nissen


 

LIDT OM AALEFISKERIET I MARIAGER FJORD UD FOR ALS SOGN

AF CHR. B. LUND

Ålefiskeriet i Mariager Fjord har altid haft stor Betydning for Beboerne, som boede der i Nærheden. Det gav en kærkommen Tilvækst til den knappe kost som Bønderne i Fællesskabets Tid måtte nøjes med. Det bedste Fiskeri var yderst i Fjorden, men for øvrigt dreves det i hele Fjordens Længde.

Her skal kun omtales Fiskeriet for de to Byer. Helberskov og Odde i Als Sogn. Begge Byers Jord gik ud til Fjorden på Nordsiden, og Beboerne havde Ret til Fiskeriet der, så langt deres Jord strakte. Som Fæstere fik de gerne sammen med Fæstet Ret til en Ålegård. Men da Jorden i Fællesskabets Tid blev dreven samlet, kunde de ikke påberåbe sig Retten til at sætte deres ålestader, hvor de fandt for godt. men de måtte rette sig efter, hvad deres Vider og Vedtægter fastslog, og meget tidlig har der sikkert været faste Bestemmelser, hvor de enkelte Stader skulde stå. Da Fiskeriet var bedst ved Fjordmundingen, har der sikkert været Rift om at få de yderste Stader, men de har sikkert gået på Skifte, ligesom det blev bestemt efter Udstykningen 1799. På Sydsiden af Fjorden havde Herregården Overgaard Fiskeretten, men mærkeligt nok havde Be­boerne i Helberskov og Odde tilvendt sig det yderste Stade på Sydsiden. Det stod ved en Sejlrende, som Fiskerne kaldte ”Sorteper”. Dette Stade er også opført i deres Vedtægter, men der står vedføjet: »Skulde det Tilfælde indtræffe, at det ålestade på søndre Side af Fjorden kunde fravindes Byen ved Rettergang, bliver Tabet deraf at erstatte af hele Byen til de Mænd. der tilkommer Brugen deraf årlig.« — Så vidt jeg ved, skete det aldrig, men Beboerne har haft en Følelse af, at de ikke stod på helt lovlig Grund.

Da Udstykningen kom 1799, købte næsten alle Fæ­sterne deres Gårde, og de blev så samtidig Ejere af ålestaderne. Nu følte de det som en Pligt at få de gamle Kegler for Brugen af ålestader i Fjorden stadIakslet, og der blev da holdt et Møde i Helberskov. hvor Gårdejere og Husmænd i Helberskov og Odde var til Stede.

Mødet blev holdt den 1. Juli 1802. Man havde nok på Fornemmelsen, at Fællesskabet om ålefiskeriet nu også kunde være i Fare. Derfor gjaldt det om at få de gamle Vedtægter angående ålestaderne ting­læst, så ingen kunde bryde ud og forlange Fiskeret ud for sin Ejendom. Det varede dog ikke længere end til 1812, da en forsøgte at løbe Storm mod de gamle Vedtægter.

Men først lidt om Vedtægterne: Hele Strækningen fra Fjordmundingen til Havnø Skel var bleven opmålt i Favne og inddelt til ålestader med 29 til 50 Favne Løb. Der var 3 faste Stader, som ikke skulde skiftes. Der angives ingen Grund til, at de 3 Staders Ejere får den Forret, men det er måske en så gammel Historie, at der menes, de har Hævd derpå. De 3 Ejere var den­gang 2 Gårdejere i Als: Peder Lassen og Hans Ericsen, 1 Stade tilsammen. Det gik og går vel endnu under Navnet ”Aisstadet”. De to andre Stader fik to Hus­mænd: Christen Jørgensen og Søren Poulsen. De øvrige Stader gik næsten alle på Skifte, men Vedtægterne var for øvrigt så omstændelige, idet alle Ejernes Navne står optegnet, og i hvilken Rækkefølge Staderne skal skifte. Der var også stor Forskel på Afstanden mel­lem Staderne, men i Vedtægterne er opgivet, hvor stor Afstanden skal være på de forskellige Steder i Fjor­den. Inde på Land var sat en »Hovedpæl« eller Meed for hver Stade.

Nu var det ikke sådan, at de enkelte Ejere selv røgtede deres Ålegårde. Nej, de forpagtede dem ud til Fiskere, som så skulde give så eller så mange Lis­pund Ål for hvert Stade. Men Fiskerne måtte strengt overholde de gamle Vedtægter.

Så skete det i 1812, at Poul Rasmussen (boede i Thygesens Gård i Odde) solgte Gården til en Mand ved Navn Rasmus Smith, og han gjorde straks Indsigelse mod, at andre satte ålestader ud for hans Ejen­dom. To Mænd blev sendt hen til Sælgeren, og han er­klærede over for dem, »at han ikke nogensinde haver solgt Rasmus Smith noget ålefiskeri i Mariager Fjord uden for hans Ejendom og ikke heller vil fremlove ham samme, da det blev ikke omtalt.«

Men Rasmus Smith havde fået Prokurator Sparre fra Randers til at føre sin Sag.

Anno 1812, den 28. Juli, blev Hellum-Hindsted Her­reders Ret sat og administreret af Herredsfoged og Herredsskriver Cancelli råd Nissen med Stokkemænd Hans Nielsen Borup, Christen Nielsen Smed og Christen Lassen, alle af Kongeslev By og Sogn, samt Niels Pe­dersen Juel fra Terndrup:

Sagen Rasmus Smith i Odde kontra en Del Mænd i Helberskov og Als blev foretaget.

Her er en Del af Prokurator Sparres Indlæg: »I Sa­gen anlagt af Rasmus Smith i Odde contra nogle Personer i Helberskov og flere Steder, som have anmasset sig den førstes tilkommende ålefiskeret for sin Grund Vi have nu set og længe med Hensyn til Vederparternes tinglige Bevægelser forudset, hvad disse ville lade føre i Rettens Skranker, for om det var muligt, som det ikke er: at retfærdiggøre deres hidtil øvede urene og lov­stridige Brug og Anmasselse af Citantens individuelle Ret til at nyde ålegårde for sin Grund

Rasmus Smith tabte dog sin Sag.

I 1893 anlagde Ejeren af den samme Gård P. Niel­sen (Dommer) Sag mod 2 Fiskere men den fik samme Udfald, så de gamle Vedtægter står ved Magt endnu.

Røgtningen af ålestaderne foretog Fiskerne i nogle store, klodsede, fladbundede, tjærede Både (Kåge), De skulde være store for at rumme Fiskeredskaberne: Stager (Steg), Ruser og Rad . naar de skulde sættes, og de skulde kunne flyde på lidt Vand; men de var tunge og vanskelige at manøvrere med.

Når Ålegårdene skulde røgtes draw), havde Fi­skerne ofte langt at sejle. De stagede sig så ofte frem på fladt Vand med en Stage i Kammerstage), som også kunde bruges som Bådshage. eller også brugte de årene. De havde også gerne en Mast til at rejse med et eller to Sejl; men Sejlene kunde kun bruges, når der var Medvind eller højst Sidevind. De fladbun­dede Kaage egnede sig ikke til at krydse med.

I Vedtægterne nævnes også 8 Bundgarn, og dem lejede Fiskerne også. Bundgarnene stod i Havet, og det var lidt farligt at gå ud at røgte dem i Blæst i de fladbundede Kåge.

Afsætningen af de fangede Fisk var ofte vanskelig; men så var Fiskerne ikke bange for at tage en Tur til Randers med Fisk. Undertiden roede de hele Vejen fra

Mariager Fjord op ad Randers Fjord og Gudenå til Randers.

En gammel Fisker har fortalt mig, hvorledes de bar sig ad på disse Ture. Hvis det var henad Aften, når de nærmede sig Randers, roede de ikke ind til Byen. men lagde Båden ind til Bredden og lagde sig til at sove i den, hvis der var Plads, eller også gik de i Land og sov i en Høstak. Det gjaldt om at komme tidligt om Morgenen ind til Byen, for så hed det sig, at en Båd med friske Fisk var kommen til Byen. Fiskene var vist ikke altid friske. De havde ingen Dam i Kågene. men Fiskene lå i Bunden eller i Kasser og Kurve. Ankom­men til Havnen lejede de Byens Trommeslager til at gå rundt i Byen og råbe om de friske Fisk. Det var ikke altid, de fik udsolgt ved Havnen, men så lejede de tit en Vognmand til at køre med Resten til Kristrup og Vorup.

Hjemturen med den tomme Kåg gik lettere. De havde Strømmen med ned ad Aaen; men Turen fra Randers Fjord til Mariager Fjord gav ofte ømme Sæder og trætte Rygge, hvis de fik en stram Nordvest i Stævn. Nu er Forholdene forandret. De gamle Kåge blev først afløst af Både med Sænkekøl. Dem kunde man krydse med. Nu er de selvfølgelig afløst af Motorbåde, og man hører nu stadig Motorernes Tøf—Tøf fra Fjorden.

 


Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013