Tørvehandel ved Mariager fjord

 

Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

 

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

 

Af H H Menne Nielsen

 Jeg vil prøve at beskrive, hvordan tin­gene kan forme sig ved tilfældighedernes spil. Jeg begyndte med mink i 1940 på Als Odde og flyttede til Hadsund i 1942 for at komme i nærheden af en fiskerihavn, da det viste sig at være umuligt at skaffe føden til minkene på Als Odde.

Det gik også nogenlunde, endskønt mange sagde: »Hvad vil du leve af efter krigen?«. Nå, det viste sig, at man fortsat kunne eksistere af det; og i 1947 havde jeg to unge mennesker i arbejde. For at komme til sagen, må jeg lige forklare: Mink parres i marts og får unger i maj.

Den 20. april 1947 skete der det forfærdelige, at af en eller anden grund (antagelig forgiftning) var der 20 mink, der kastede ungerne. Det var så små forhold, og alting var så nyt, at jeg så min eksistens truet. Da jeg samtidig så en annonce under billetmærke om en tørveopkøber, reagerede jeg på den og kom i forbindelse med en brændsels handler i Odense. I '47 var der stadig meget mangel på brændsel, så tørv var den store varmekilde.

Jeg havde aldrig arbejdet i tørvemose og havde ikke spor forstand på tørv, så det var et rent skud i det uvisse. Jeg blev antaget som opkøber og skulle have 1 kr. pr. ton. Tørvene skulle læsses i banevogne eller udskibes fra Hadsund Havn. Jeg havde motorcykel og fik sikret mig et parti tørv i nærheden af Hadsund. Jeg chartrede så mit første skib, hvilket foregik gennem havnefoged Madsen, der havde stevedoreforretning, og gennem en skibsmægler i Mariager. Den første last gik til en køb­mand på Samsø.

Der ankom omgående 10.000 kr., og forretningen var i gang. Det viste sig, at købe tørv - det var noget jeg kunne; men jeg havde ikke begreb om forretning. Det hele foregik i et stilehæfte, og i løbet af nul komma fem voksede det hele mig totalt over hovedet.

Jeg havde en kassekredit i et pengeinstitut i Skelund (iøvrigt den samme som nu), og det var dengang og i mange år skik, at bestyrelsens medlemmer på skift havde kontorarbejde i banken. Og da jeg ifølge brændselshandleren (grossereren), bare skulle købe alt det, jeg kunne få fat i, fik jeg hurtigt mange flere tørv, end jeg kunne få skibe til. Jeg måtte så gå i banken og søge assistance. Jeg husker tydeligt Jørgen Jørgensen, Veddum sige: »Det er noget galle nøj, og så tørv! Du må se at komme ud af det på bedste måde. Men først må du tage oplysning på grossereren«.

Det på en strand. Men det var et fantastisk godt vejr at lave tørv i.

Jeg sendte tørv til Samsø, til mange småøer ved Fyn og til Odense Kommune i banevogn. Der blev sendt tørv til Rønne, Allinge og Sandvig på Bornholm. Jeg sendte en banevogn fyldt med kakkelovnspinde til København og fuskede også lidt med brunkul over Århus. Men det duede ikke. Der var for meget svind, - det var ikke til at styre. Der var sommetider op til 10 lastvogne der kørte.

»Det går aldrig godt«, sagde havnefogeden, og det gjorde det heller ikke. I august sendte jeg 100 ton til A. P. Møllers Funktionærer; og ved en stikprøve på Københavns Havn gik tørven i 2. klasse, og jeg måtte afregne hele lasten som sådan. Det var 700 kr. på et brædt.

Der var to måder at udskibe tørv på. Enten kørte man i nærheden af skibet og læssede af, og tørvene kørtes ombord i trillebør. Det kaldtes f.o.b. (frit om bord), og det var der en bestemt pris på. Eller man udskibede over plads. Da gik tørvene over en lagerplads og skulle læsses én gang til og måtte så stige ekstra 5 kr.

Størsteparten af de tørv, der blev udskibet i jyske havne, blev ført som »over plads«, men kørt direkte til skibet. Det tog nogen tid, inden jeg lærte dét. Det kunne simpelthen ikke hænge sammen efter reglerne.

I september kom fortjenesten igen til at hænge i en tynd tråd. Da blev det så vanskeligt at skaffe skibe, at tørvene hobede sig op langt ind på land og måtte køres en ekstra gang. I 1947 var der meget plads på havnen, der var åben fra Nordjyllands Kul til venstre ende af havnen og op til Poul Christensens villa, der dengang var toldbygning. Himmerlandsfesten med cirkus og alt muligt blev holdt på denne plads, og jeg husker, at der var tørvedynger hele vejen rundt om selve havnepladsen, og at børnene sad oppe i tørvedyngerne og så på gøglet.

1. september blev det vanskeligt at fragte skibe, og der måtte sommetider en lille frokost osv. til, for at få det til at glide. Men også dét ordnede havnefogeden. Jeg havde simpelthen ikke tid.

Der var dengang oliebåd i Hadsund. Det var olieselskabet »Veritas«, der ejedes af fru Dehn, skibsprovianteringen. Den blev sejlet af Holger Madsen, der tøffede rundt og solgte olie til fragtskibe og fiskerbåde. Holger, kaldet »Rockefeller«, forærede mig en regnemaskine. Det var en lille metalkasse, hvor man trak tallene ned med en griffel. Den var glimrende og til stor hjælp.

Der indtraf flere usædvanlige og noget tossede situationer. F.eks. forsvandt en skonnert, der hed »Inger«, fuldstændig under uvejr på vej til Bornholm. Det tog otte dage, inden den blev fundet i Sydhavnen i København. Skipperen, der var ungkarl, var taget på en større druktur, mens stormen rasede. Der var i det hele taget noget klondykeagtigt over hele foretagendet med alle de mange arbejdere, koner, unge af begge køn og børn i moserne og det meget liv på havnen.

På grund af presset fra aftagerne, om at få sæsonen afsluttet inden det våde efterår satte ind, kom jeg i min farten og naivitet til at indløse et sæt lastvognsdæk for et par noget berygtede brødre, som jeg dog ikke kendte, mod at få leveret et parti færdige tørv. For en ordens skyld gik vi ind på Arden Kro, for at få en øl, og få dem til at sætte deres navne på et papir om leveringstid og mængde. Der blev serveret en øl og to kaffe, og serveringen pegede på en nyrestaureret dør, så kunne jeg selv tænke mig til resten, - de var altså sat i karantæne!

Jeg fik dog tørvene, og stationsforstanderen holdt omhyggeligt tal på tørvene, der blev vejet. Så gik det desværre skulle vise sig, at det slet ikke var så let at komme ud af. Grossereren var en kontorist fra Odense Kommune, der var begyndt som selvstændig. Han var ejer af 20.000 kr., og deraf sendte han 10.000 kr. til mig og 10.000 kr. til en opkøber i Sønderjylland. Pengene kom lige så snart, der gik skib af sted, men de forslog jo ikke i dette spil.

Jeg bliver nu nødt til at forklare lidt om tørv. Der lavedes små sorte presse tørv på snesevis af tørveværker fra Arden over Astrup, Thisted og Solbjerg. Det var dog kun en brøkdel af, hvad der fandtes i de rigtige moser, hvorfra der afgik lange rækker af banevogne hver dag.

Der var dengang mange små træskibe fra 60 ton og opefter, og de små presse tørv var meget velegnede til at sende med skib, fordi de var tunge. De var bare ikke så velegnede til at blive statskontrolleret, fordi der var for meget askeindhold. Man kunne ikke sende de lette skæretørv med skib. De gav alt for stor en dækslast, som kunne være farlig i uvejr.

En tørveanalyse foregik på følgende vis: man fik taget en prøve af tørven, når de var godt tørre. Hvis askeindholdet svarede til første klasse, solgtes resten af partiet på tro og love erklæringer. Derforuden blev der taget stikprøve ved aflæsning på havn og jernbanestation. Stikprøven blev foretaget af Det danske Hedeselskab. Tørvepro­ducenten fik 5 kr. pr. ton i statstilskud. Det var en elendig forretning at handle med tørv, hvis man skulle overholde reglerne, - ja, det var nærmest umuligt.

Tørvede kostede godt 41 kr. pr. ton og måtte kun stige ca. 3 kr. til deling mellem opkøber og grossereren. Der var stor omsætning men lille fortjeneste.

Brændselssituationen var katastrofal. F.eks. var der til sidst 50 kr. i statstilskud til fragt til Bornholm, fordi de arme mennesker ellers ville være kommet til at betale op til 135 kr. pr. ton, der sommetider var halvt smuld, inden de nåede frem.

I begyndelsen gik jeg i en evig skræk for ikke at have tørv nok, når jeg havde fragtet et skib; så jeg købte halvpart i et tørveværk. Da anede jeg ikke, at det ville gå lige modsat!

En dag kom købmand Fiil, Østergade, og spurgte, om ikke jeg kunne skaffe hans broder, der var brugsuddeler på Bornholm, en last tørv. Han skaffede selv skib, så dem sendte jeg direkte.

Så kom der telegram fra Bornholms Kulimport om køb af et større parti. Jeg havde vel en forestilling om at kunne klare skærene ved at udvide forret­ningen og slog til. Så var jeg pludselig tørvegrosserer, og så gik den vilde jagt!

Det blev lange dage. Tidlig op og hakke minkfoder og fodre, så telefonpasning og så på motorcykel i mosen og på havnen. Jeg havde stor hjælp af pensioneret stationsforstander Lyngholm og havnefoged Madsen. Der var flere garvede tørvegrossererer, men nu skulle den ny mand prøves. Havnefogeden kørte hele foretagendet med hård hånd. Der var mange vognmænd dengang - efterdønningerne fra flyvepladsens anlæg var ikke helt overstået. Al aflæsning og lastning foregik med tørvegreb og trillebør. Det var hårdt arbejde, men det var det samme sjak, der var vant til at læsse kunstgødning og bære sække op i toppen af pakhusene, så det var ikke uvant for dem. Jeg må nævne, at havnefogeden straks belærte mig om, at »de skal have en øl, når det passer dig, og ikke når det passer dem.«

Jeg er også nødt til at beskrive vejret, da det spillede en kolossal rolle. Enhver i min alder ved, at 1947 var det varmeste og tørreste vejr nogensinde. Det regnede bogstavelig talt ikke fra juni til oktober. Korn og roer visnede på markerne. Roerne lignede til sidst brandmænd.

Jeg havde to brødre til at arbejde for mig, men det var så uheldigt, at brødrene fandt et check­hæfte på Hjallerup Marked. Det var ikke til at stå for, så de købte omgående en hest, og blev selvfølgelig hurtigt af­sløret som hestehandlere, og festen endte med 14 dage i Sæby Arrest. Det var ret uheldigt, fordi den ene havde et bundt vejesedler i vestelommen, som jeg skulle bruge til en last tørv til Bornholm.

En dag jeg kom hjem fra mosen, sad den ene af brødrene i stuen, iført store støvler og hele tørvemunderingen lige ankommet fra Sæby Arrest, stolt viste de et bundt vejesedler, der næsten var slidt op. »Jeg mente, du manglede de her«, sagde han med et smil. Og det gjorde jeg unægteligt. Det kunne jo være lidt vanskeligt at forklare modtageren, at de halve af vejesedlerne på en skibslast befandt sig i Sæby Arrest, men også dét ordnede sig, på grund af en forstående modtager.

Midt i oktober afgik den sidste last til Bornholm, og dermed var eventyret om de små sorte pressetørv faktisk slut. De første tørvebrændselsfabrikker var opstået, og i 1948 ebbede det ud
 

 


Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013