Skallegravning på østkysten

 

Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

 

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

 

SKALLEGRAVNING PÅ ØSTKYSTEN

Af H.H. Menne Nielsen

Jeg er født på Alsodde og vil prøve at beskrive nogle af foreteelser, som jeg så dem, da jeg var dreng.

I tyverne opstod der en sygdom i det såkaldte ålegræs. Den begyndte i Spanien, og bredte sig nordpå og nåede i trediverne at ødelægge alt ålegræs på kysterne ved Kattegat.

Før sygdommen blev der drevet fiskeri med åleruser og bundgarn fra Udbyhøj til Limfjorden, og ålegræsset var så langt, at det lå og flød oven på vandet. Til sidst var ødelæggelserne så totale, at tangrødderne kom i land, når der var storm. Det var også der, man havde store ravfund, sammen med græsrødderne. Jeg tjente i 1937 ved Axel Lods, Helberskov, der dengang dyrkede nogle tønder land på Havlodden ud mod havet, og jeg har været med til at køre dynger af tangrødder på, som gødning til kartofler. Ved samme lejlighed opstod der revler på østkysten, da der ingen græs var til at dæmpe bølgerne. Revlerne har vi endnu 50 år efter - typisk er revlen ud for Lodshullet. Græsset er stadigvæk sparsomt, men på vej.

Med ålegræssets forsvinden hang der i hundredevis af ruser og bundgarn og rådnede i fiskehusene overalt, og nogle fiskere m.fl. fik da den idé at grave strandskaller. Næsten alle landmænd havde et antal høns og grise, så der var afsætning.

Det var et hårdt slid, der nærmest svarer til at grave guld, men det var småt med overraskelser. Arbejdet bestod i, at man med skovl, ved passende lavvande, gravede strandsandet op i en firkantet kasse med sold i, og med bøjet ryg siede sand og vand fra og tømte strandskallerne i en trillebør, for senere at komme dem i sække, der blev stablet på stranden samt tørret, når der var lavvande. Med årene gravede man sig så fra Als til Als Odde. Sækkene blev sejlet eller kørt til Als, hvor der var "tørreri", hvor strandskallerne blev sorteret, knust og solgt. Det var en overgang ret store portioner. Virksomheden ejedes af vognmand Lauersen og sønner.

Skallerne blev som sagt sejlet eller kørt. Det vil sige, de blev afhentet, ved højvande, i kåge, nærmest små bundgamskåge, tit tjærede over det hele. Nu kommer Alsningerne, sagde fiskerne på Als Odde (på det tidspunkt var græsset endnu ikke ødelagt inde i fjorden), de står i forenden af kågen og stager ind under bunden, til forskel fra dem fra Als Odde, der stod i den bagerste halvdel af kågen og stagede og styrede samtidig. Om det var sandt, skal jeg lade være usagt. Det var lige i den tid, hvor lastbilerne begyndte at komme, men der var stadig en del hestevognmænd. Der var en der hed Peter Ernst Larsen. Det var en stor mand, der var lige så mager som sine heste. Han var vist murer, han kunne i hvert fald mure, og var meget arbejdsom. Han var så blevet vognmand og blev selvfølgelig kaldt Pi Lassen.

Han havde en urokkelig tro til sine trækdyrs evner. Vognen blev læsset himmelhøjt med strandskallesække.

Der var dengang nærmest en dæmning, med vand til begge sider, ud til selve brohovedet.

Transporten foregik så nogenlunde ens hver dag.

Der var dengang mange børn på Als Odde, og da overfladen på dæmningen var fast og alle skubbede, gik starten så nogenlunde, men allerede ved det første mudder­hul, ved hjørnet af Lodsmarken, kørte læsset uhjælpeligt fast, og de første mange sække læsset af. Så nåede man ved fælles hjælp op til klitbakken, der dengang havde samme stigning som nu. Der var meget sandet og der røg den næste portion, så var det først læsset passede.

Så kom lastbilen og siden traktoren, så den slags foretagender er forlængst mekani­seret.

I forbindelse med ovenstående vil jeg slutte af med en lille historie - en såkaldt beretning - men det er så nødvendigt med en lille forklaring. Det var og er almindeligt, at ålerusefiskerne fisker alene, men der var ét makkerpar. Thorvald og Garver Christian, der i tyverne og trediverne var kendt af enhver, der færdedes på Mariager fjord. Det var et meget ulige par. Garver Christian var en meget bandende, hurtig altmuligmand, der også var hurtig i replikken. Thorvald var langsom, dårligt seende og filosofisk anlagt, men det fik fint. Man røgtede dengang åleruserne fra en såkaldt Isefordsjolle uden motor, men brugte latinersejl, når det kunne lade sig gøre. Hjemkomsten forløb sædvanligvis på følgende måde: Samtidig med at jollen løb ind på sin plads ved en lille bro og tog bunden, løsnede garveren sejlet, der faldt ned i hovedet på Thorvald, som sad til rors og så måtte bjærge sig, så godt han kunne.

Nå, men det var ikke det vi skulle, så nu kommer vi endelig frem til pointen. En dag, det havde været usædvanligt dårligt med ål, det var det tit, siger Thorvald: "Du Christian, jeg tror, jeg vil til at grave skaller, for det her kan vi ikke leve af." - Christian: "Det kan ikke hjælpe noget". Thorvald: "Hvorfor dog ikke det, Christian?" Christian: "Nej, for du er faen pakke mig en tumling!" 

 


Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013