Helberskov i 1930’erne

Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

 

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

 

Helberskov i 1930’erne  -  Af Hans Lods 1997

HELBERSKOV SKOLE.

- Jeg begyndte i Helberskov skole den første maj 1933. ]eg boede dengang som nu lige ved siden af skolen. Vi var i alt 10 elever, der begyndte det år, og det var en stor årgang.

Skolen var to-klasset med en lærer. De mindste gik i lille klasse (bette klas) og de større gik i store klasse (stur klas). Skolen havde ca. 50 elever dengang, fordelt på to årgange. De tre første årgange gik i den lille klasse. De mødte om eftermiddagen om sommeren fra 13 til 16 og om vinteren fra 9 til 12. Der var et 10 minutters frikvarter og et 20 minutters frikvarter. Omvendt gik de ældste fire årgange i store klasse fra 8 til 11 om sommeren og 13 til 16 om vinteren. Der var skolegang alle 6 hverdage i ugen.

Om sommeren havde de fleste af drengene trukket køerne på græs, inden de skulle i skole kl. 8. De, som ikke var fra et landbrug, var ude at tjene på en ejendom. Lønnen var for det meste 25 kr. og et par træsko, og hvad der måske var det vigtigste, kosten for en sommer. De børn, der havde længst til skole, mødte næsten altid først. De måtte gå eller cykle fra odde og Lodshusene (Als odde). Fodtøjet var træsko, enten spidsnæsede eller de mere moderne franske. Under træskoene var der jernbeslag, så de var ikke lydløse. I den kolde tid havde man også træskostøvler eller endnu bedre de såkaldte fedtlæderstøvler. Børnecykler var der ikke mange af; men nogen havde en gammel damecykel, hvor sædet var trukket op og sat fast med en speciel sadelpind på stellet lige over pedalerne. Cyklerne blev stillet op ad vores lade, der lå lige op ad landevejen.

Når vi kom til maj måned, og sommeren begyndte, blev hoserne (strømperne) smidt, og med træskoene i hånden - gik det på bare fødder, så fodballerne blev som sålelæder. Sommeren betød også, at alle drengene skulle være i korte bukser.

SKOLENS INDRETNING.

Først var der skolepladsen (skolegården) uden for. Det var en ganske lille trekantet plads, men vejen øst om skolen og landevejen blev også brugt til legeplads. Legen måtte dog afbrydes lidt, hvis der kom et hestekøretøj på vejen.

Hvis der kom en bil, var det nærmest en sensation. Når vi gik ind, kom vi først ind i gangen. Den var indrettet med to knagerækker og to træskobænke, alle nummererede, en til pigerne og en til drengene. I skolestuen var der fire rækker topersoners skoleborde med blækhus i midten og fast bænk. Både ved syd- og nordvæggen var der to vinduer, mod øst var der også to vinduer samt pulten (katederet) i midten. På østvæggen var der også tre tavler, der var lavet af sortsværtet træ. Mod vest var der reoler på hver side af døren. De blev brugt til tavler og lignende. Derefter kom kakkelovnen, og ved siden af den stod tørvekassen. Den kunne rumme ca. l- kubikmeter, så den blev også brugt som illustration i regnetimerne. Så var der en reol med børnebøger til udlån. I hjørnet stod et stort skab med glasdør i, hvor der opbevaredes forskellige ting til fysikundervisning.

UNDERVISNINGEN.

Om undervisningen mener jeg, at vi havde en alsidig og efter den tid moderne lærer, Anton Ulriksen, selv om han ikke var helt ung. Han ville lære eleverne at regne, så vi ikke blev snydt. Historie fik vi forelæst og blev hørt i næste gang. Det gamle Testamente fra Adam og Eva det ene år, og Det ny Testamente det næste år. Kongerækken fra Gorm den Gamle til Christian den Tiende. Fysik havde vi også. Verdenshistorie og Geografi var på den måde, at et år var det Europa, næste år Asien, så Afrika og Amerika. På den måde kom vi verden rundt på fire år, og det var jo ret praktisk, da vi var fire årgange i klassen.

Jeg husker, at vi havde botanik om onsdagen. så skulle vi komme med vilde planter, men pigerne var de flittigste til at komme med planter. Drengene ville gerne snuppe nogle planter fra pigerne, og så kunne der let blive lidt uro i klassen, og da botanik var Ulriksens store interesse , var han tit lidt altereret.

Gymnastik var ikke Ulriksens speciale, men han gennemgik Borgbjergs timeplan ( Borgbjerg var socialdemokratisk undervisningsminister fra 1929 - 1935.) Gymnastiksalen 1å lige over for skolen, og det var den eneste skole i kommunen, der havde gymnastiksal.

Sangundervisningen gik heller ikke for godt. Han prøvede at spille: "I østen stiger solen op" på violinen men drengene havde skruet på den. så lejede han en lærer fra Als et par timer om ugen, men kun dem med et godt gehør kunne synge i Helberskov.

Ulriksen var i mangt og meget en alsidig lærer: Han gennemgik et utal af kurser, især indenfor sprog. Hans evner på dette felt fik mange unge gavn af, idet han i mange år underviste i sprog om aftenen og det blev han ved med efter sin afsked med folkeskolen i 1942.


Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013