|
|
84-årige Erik
Marcussen oplevede dramatiske øjeblikke i Helberskov under de
fem triste år.
Med et godt greb i sin hjemme
skabte, håndlavede stok peger 84-årige Erik Marcussen ud over
landskabet ved Helberskov. Fra toppen af Bjerget i udkanten af
byen, kan man se det hele.
Åbenlyst er det, hvorfor den tyske besættelsesmagt under Anden
Verdenskrig netop valget Bjerget i Helberskov som base for et
kystbatteri. Den militære tilstedeværelse prægede byen og dens
befolkning gennem hele krigen.
Erik Marcussen husker det tydeligt. Nogle begivenheder mindes
han endog meget stærk med enten glæde eller væmmelse.
Jeg arbejdede på en gård og gik en aprildag i 1945 i marken for
at pløje. Mange andre bønder omkring byen var i markerne.
Pludselig kom en stor flok engelske fly ind over byen. Jeg tror
de skulle angribe en konvoj ude på havet, mindes Marcussen.
Tyskerne beskød dem fra batteriet. Da flyene vendte tilbage,
blev det et regulært slag, hvor flyene angreb kystbatteriet, og
tyskerne besvarede ilden.
Kuglerne fløj i luften over Helberskov. Jeg kastede mig ned i en
grøft, og alle andre lod heste og plove være og flygtede i
sikkerhed. Da jeg kom hjem til mine forældre i Helberskov, var
min far ved et grave beskyttelsesrum i haven. Dengang tror jeg
alle i Helberskov havde beskyttelsesrum i haven, fortæller Erik
Marcussen.
Han er født i 1922 og var under krigen en ung mand, der arbejde
på landet som karl. Han husker, at de første tyskere stod i
Helberskov allerede 10. april, dagen efter invasionen af Danmark
i 1940.
Først opstillede de lyttepost, siden lavede de kystbatteriet.
Der var mange tyskere i byen. Det var grim tid, siger en tydelig
berørt Erik Marcussen.
Mange var nazister
Med vrede i stemmen fortæller den gamle mand, at ikke
alle i byen tænkte skidt om de ubudne gæster.
På egnen boede en mand, som importerede tyske lastbiler og som
havde rejst i landet. Han kom hjem og talte stort og flot om
Tyskland og nazisterne. Også til folk i Helberskov, og mange lod
sig overbevise.
Dengang var halvdelen af Helberskov sgu nazister. Nogle i min
egen familie sympatiserede med dem, udbryder Erik Marcussen,
mens han tænder en cigaret under skyggen af en tæt slyngplante
på sin terrasse i Helberskov.
Han siger med slet skjult stolthed, at han alle dage har været
socialdemokrat. Han meldte sig ind i partiet som ung og er i dag
æresmedlem.
Blandt de sørgeligste erindringer fra krigsårene er en tragisk
hændelse, der skete kort efter kapitulationen.
En lods ude på Als Odde nægtede at sejle et ammunitionsskib ind
til Hobro. Da han cyklede hjem, skød tyskerne ham, fortæller
Erik Marcussen.
I dag står en mindesten på Odden over den myrdede lods.
Nægtede at overgive sig
I Helberskov boede tyskerne i gymnastiksalen til den
skole, byen havde engang. De byggede også bunkere omkring
Bjerget. Beboerne i Helberskov måtte trække med deres ophold
længere end andre i Danmark.
Da Tyskland kapitulerede i Danmark og det øvrige Nordeuropa med
virkning fra 5. maj, nægtede den tyske kommandant på
kystbatteriet i Helberskov at overgive sig. Han samlede alle
tyske tropper, cirka 300 mand, på Bjerget og var klar til at
kæmpe til sidste mand.
Jeg kan stadig tydeligt se for mig, hvordan kommandanten stod
dér i sin fine uniform og skuede ud over området, mindes Erik
Marcussen.
Først 10. maj overgav garnisonen på Bjerget sig som den sidste
af værnemagtens skanser i Danmark.
Den dag var der så mange mennesker i Helberskov, som der
nogensinde har været. Jeg tror der var 1000. De stod i en tæt
flok. Tyskerne, der havde overgivet sig til englænderne, måtte
gå ad en smal sti gennem menneskemængden ned til skolens
gymnastiksal, fortæller Erik Marcussen.
Den dag sluttede krigen også i Helberskov.
Om de mange, som de første år havde sympatiseret med tyskerne,
siger Erik Marcussen.
I Helberskov gik det nærmest i sig selv, da krigen var slut.
Ingen snakkede om det mere. Ham, der importerede tyske
lastbiler, blev likvideret i Aalborg af modstandsbevægelsen
allerede før, krigen sluttede. |
