CARL RAASCHOU

 
Toldsteder ved Mariagerfjord.

Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

 

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

 

CARL RAASCHOU

TOLDSTEDER VED MARIAGER FJORD

Særtryk af »Fra Himmerland og Kjær Herred«

Årbog udgivet af Historisk Samfund for Aalborg Amt

1961

AKSEL SCHØLINS BOGTRYKKERI AALBORG

Fra gammel tid var Mariager Fjord som alle andre havindskæringer yndet af smuglere for indsmug­ling af ufortoldede varer ad søvejen dybere ind i lan­det, og man havde derfor kongelige toldoppebørsels- mænd, toldforvaltere og lignende til at passe og forestå, at sådan varetilførsel udenom de kgl. toldopsynsmænd ikke fandt sted. For al toldafgift var der dog visse und­tagelser, til hvilket selvfølgelig de gejstlige institutioner hørte. Således skal allerede kong Chr. den 1. i 1449 have tilstået det unge Birgitiner kloster i Mariager havnefrihed inden for et nærmere fastsat område i »Hobro Fjord«, men denne toldfrihed menes at være bortfaldet, da Mariager kloster ved Reformationen gik over til kongeligt eje, uden at der dog samtidig synes oprettet toldsted i Mariager. Såvel 1546 som 1567 om­tales toldsted i Hobro. Derimod oprettes 6. maj 1581 toldsted ved Hadsund færgeleje, forestået af en Hobro­ borger, Jens Nielsen, der tillige bliver beskikket som accisemester.

Dette Hadsund toldvæsen bliver dog ikke gammelt. Med Mariagers købstadværdighed i 1592 er toldstedet ved fjorden rimeligvis flyttet hertil. I 1620 er det her i hvert fald, da kongen i et brev til lensmanden Mogens Kaas giver denne tilhold om at have alvorligt ind­seende med det smugleri, som finder sted neden for byen, hvor varer hemmeligt såvel ud- som indskibes uden om toldopsynet. I de nu følgende 60 år synes byfoged embedet i Mariager købstad at have været for­bundet med embedet som tolder og sisemester under skiftende indehavere, indtil det i 1680 påbydes, at magistratsembedet ikke må forenes med embede under toldvæsenet. Det i 1620 omtalte smugleri i fjorden ken­des i disse tres år at have grebet om sig langs fjor­dens bredder, især nær havet, så toldopsynet i Mariager end ikke bistået af sin »visiterer« i Hadsund kan få bugt med dette, hvorfor toldstedet ved fjorden igen flyttes fra Mariager købstad til færgelejet ved Hadsund syd for fjorden i Vindblæs sogn.

Til dette nye toldsted knyttes nu to nyopførte byg­ninger, en toldbygning og en embedsbygning, og ingen andre bygninger findes dengang på det ensomme sted. Tolder i Mariager, Niels Svendsen, flyttes til Hadsund som tolder, og som kontrollør ansættes tidligere told­betjent Henning Hansen. Denne sidste synes at have været en temmelig rå fyr. 1685 er han nemlig ved såvel under- som overret idømt en bøde på 40 lod sølv for vold mod byskriveren i Mariager.

Opsynsområdet under Hadsund toldsted har været ret stort og har sikkert omfattet hele oplandet langs fjorden. Toldstedet i Hobro er nedlagt 1672 og gen­oprettes ikke før 1839. Misundelsesværdige har kårene ikke været for toldembedsmændene i Hadsund. I året 1714 skrev således tolderen Anders Poulsen og kon­trolløren Hans Mikkelsen:

»Til vor embedsbolig findes ikke så meget fortog eller eiendom, at vi kan sætte en fod udenfor husets dørstolper. Tilmed så er proprietairerne så hadefulde, og jeg Anders Poulsen, må ikke for kontant betaling nyde græsning til en hest, som jeg stedse behøver ved hånden at ride på udi kongelig forretning ved told­væsenet udi vidtløftig distrikt, langt mindre græsning til en ko til mælkning til mine små børns ophold, for­uden og forhindrer mig bagning til brød til mit huses tyende og børn, i så nåde ville, vi skulle krepere, så Guds vredes straf gåe over dem igjen! Gud kjende dem! Så her er slemmere at bo end hos hedensk folk. Tilmed så er søfarten ganske ringe udi disse truble krigstider, så vi næppe kan nyde brødet til vores hu­stru, børn og folk.«

Samme tolder, Anders Poulsen, kunne nok være bit­ter i sindet. Foruden de genvordigheder, han her selv skriver om, kom der andre til. Hans private familieliv og huslige lykke forulempedes af en studiosus i Mari­ager. Klaus Ditlev Bumann, der skal have stået i util­ladeligt forhold til tolderens hustru. Men samme stu­diosus har ikke haft ene lutter fornøjelse af sine besøg i toldembedsbygningen ved Hadsund. I 1724 er han af Landstinget idømt bøder »for sårmål og stavshug for­øvet på Hans Majestætse tolder, Anders Poulsen, i den­nes eget værelse ved toldboden ved Hadsund.« Samtidig pålægges den dømte voldsmand at holde sig fra told­boden samt at betale sagens omkostninger. Som rigtig studiosus havde bemeldte Bumann imidlertid intet at betale bøde og omkostninger med, og tolderen solgte da sine fordringer på ham til oberst v. Gabel, der stak fyren ind i sit rytterregiment, sikkert til stor lindring for den Hadsund tolder, men måske det modsatte for dennes hustru.

Imidlertid er ikke alene toldpersonalet ved fjordens toldsted meget utilfredse med, at samme toldsted skal ligge så afsides og øde; også i Mariager købstad er man det samme. Købstadens økonomi menes betydeligt for­ringet som følge af toldstedets flytning væk herfra,  

og man sender den ene ansøgning efter den anden for at få toldkammeret tilbage. Først efter et hundrede års forløb sker dette ved reskript af 17. august 1780, og ved Hadsund gamle færgeleje har der således været kongeligt toldsted med såvel tolder som toldbetjent i samfulde hundrede år.

Da toldstedet ved Alsodde oprettedes.

Til toldbevogtning af den meget lange strækning, som fjordens bredder udgjorde i sin helhed, har tolde­ren og hans betjent i Hadsund ikke kunnet strække til. Rimeligt er det derfor, at man til disses hjælp har fået oprettet kontrollørstillinger helt ude ved havet, hvor også selve kysten er inde under opsynet og kontrollen. Her må således søges grunden til oprettelsen af told­stedet helt ude ved havet på fjordens nord side Als Odde. Dette toldsted har i hvert fald hele sin levetid hørt ind under Mariager (evt. Hadsund) toldvæsen.

Tidspunktet for oprettelsen af toldstedet ved Alsodde har det ikke været muligt at få opklaret. Under Mariager toldsted har Hof-og Statskalenderen for årene 1845—1865 opført en strandkontrollør under Mariager, men ikke opgivet stedet for dennes stationering. Men 1866 er strandkontrollør C. M. Bang opført stationeret ved Alsodde. Fra 1870 til 1884 er samme opført som stationeret i selve Als, mens toldassistent Lorenz Chri­stian Knudsen er ude ved odden. Fra 1885 er strand­kontrollør J. S. Thorn ved odden, mens Bang stadig­væk bor i Als til 1896 (til sin død), mens Thorn til den samme tid stadig er ude ved odden. Fra 1897 til 1899 er ved selve Alsodde strandkontrollør Søren Poulsen, og fra dette tidspunkt er der vistnok oprettet station for en strandkontrollør i Als nordsogn i fiskerbyen Hurup. Den sidste toldembedsmand ved Alsodde har fra århundredskiftet til toldstedets nedlæggelse i 1913 været toldkontrollør Clausen. Men allerede før sidst­nævntes tid har toldstedet ved Alsodde været ret anse­ligt med to rorsbetjente foruden toldkontrolløren selv. Man har skullet ro ud til indgående skibe for toldefter­syn, og omkring 1890 er den endnu stående toldbyg­ning herude opført med ret herskabelig bolig for told­kontrolløren i midten og en mindre bolig i hver ende til de to rorsbetjente.

Den sidste af de to rorsbetjente, gårdmandssønnen Kristen Petersen fra Helberskov Østergaard, blev til­bage efter nedlæggelsen af toldstedet i 1913 og flyttede da ind i den tidligere toldkontrollørlejlighed med titel af overtoldbetjent, mens de to tidligere rorsbetjent- boliger blev solgt til private. Først nu for et par år siden er den tomme overbetjentlejlighed blevet solgt til feriehjem under Set. Georgs Gildet i Hobro. Resten af dette fordums toldsted herude ved Alsodde er en stil­ling som toldopsynsmand som bierhverv for en stedlig  fisker og reservelods. Den ældste (og første toldbyg­ning ved Als Odde har ligget øst for den nuværende.

 

Den mest kendte af toldembedsmændene i Als sogn er C. M. Bang, hvis efterlevende slægt blev knyttet til egnen. C. M. Bang var født 5. september 1810 og kom til Frederikshavn 1842 som toldbetjent og forflyttedes herfra 1848 til Als som strandkontrollør (under Mari­ager toldsted), blev tre år senere, 1851, toldassistent med vedblivende titel af strandkontrollør. Forøvrigt havde Bang landbrug knyttet til sin bolig i Als, var kørende for embedstjenestens skyld, havde et par malkekøer og interesserede sig for landbruget, så han på visse områder var foregangsmand her. Blandt be­folkningen var strandkontrollørens stilling embeds­mandens — noget nær præstens — og benævnedes i daglig omtale aldrig andet end som »Kontrolløren«.

Toldembedsmandens daglige virke herude på told­væsenets yderste forpost har ikke budt på større op­levelser under embedsårets gang. Den daglige journalførelse lagde ikke videre beslag på sin mand, men til gengæld var døgnets vagttjeneste, der var delt imellem toldkontrolløren og hans to rorsbetjente, påkrævet, så intet fartøj kunne slippe »igennem tolden«. Udkig hold­tes fra embedsboligens vinduer, hvorfra der var frit udblik over fjord og hav. Med forskellige ilanddrevne ting skulle der holdes regnskab og gives indberetning til toldforvalteren i Mariager. Det samme gjaldt blandt andet opfiskede omdrivende joller til havs, mens selve strandingerne var en sjældenhed.

Den tolvte november i 1901 må der dog have været et Herrens forrygende vejr ved Jyllands østkyst, thi herom berettes det, at en skude på vej til Aalborg er strandet på sydsiden af Mariager Fjords udløb. Skønt skibet står uskadt på fire fod vand, skal det dog lægtes for sin last i de følgende dage, men det alvorligste ved hændelsen var, at en mand blandt den strandede sku­des besætning har sat livet til af forkommenhed. Vin­terkulden må være sat tidligt ind dette efterår.

En uges tid efter strandingen og efter øvrighedens ligsyn sendes såvel liget af den afdøde som den stran­dede skudes styrmand til Aalborg. Hændelsen var så usædvanlig, at toldkontrolløren skal have ønsket em­bedsmæssig håndsrækning af toldforvalteren i Mari­ager. Men denne var syg, mens den Als tolder ikke kunne forlade sit kontorsted, og strandkontrolløren i Hurup var bundet af ikke mindre end hele to strandin­ger i sit distrikt. Vejret hin novemberdag 1901 har været hårdt, strandingen ved Alsodde skete i skum­ringen klokken seks.

Så afsides told- og lodsstedet herude ved fjordud­løbet end var, så havde sognet dog af og til sin København forbindelse her. Der gik selv før århundredskiftet regelmæssig damper mellem Hobro og København anløbende Mariager, Hadsund og Alsodde, men sidste sted måtte passagererne roes til og fra damperen, der ikke kunne lægge til ved det brohovede, der før år­hundredets udløb var bygget yderst ved enden af en lang kampestensmole. Var stedet her afsides med meget elendig vejforbindelse de sidste kilomter, så hyggede toldembedsmændenes og lodsernes familier sig sam­men til en hel lille kreds for sig. Også et par fisker­familier levede herude, ligesom man en overgang har haft en friskole, en kort tid endda en købmand.

For fremmede at se er denne Himmerlands sydøst­ligste spids den rene romantik og idyl, men ved vinter­tide kan højvandet stå langt op over land, blæsten fra havet være så barsk, at den går til marv og ben. Ind­til for godt en halv snes år tilbage stod stormhøjvan- dene vest på langs fjordens nordside langt ind over de flade engdrag og ødelagde græsvæksten. Hele dette tid­ligere saltvandsoverskyllede engareal er nu inddæmmet og er blevet frugtbart kornland.

Først nu i efteråret 1961 er her på Himmerlands syd­østspids civilisationens almindelige goder delvis nået ud i form af elektricitet til lys, radio og fjernsyn og kun muliggjort ved Hjemmeværnets mellemkomst. Told­stedets sidste rest er her endnu som en toldopsyns­mand, der også er reservelods.

Oprettelsen af toldstedet ved Als Odde.

Hvad som ikke med bestemthed fremgår af told­væsenets egne papirer angående oprettelsen af told­stedet ved Alsodde med nøjagtige data, har man fra kontrollør C. M. Bangs efterkommere fået forklaret. Bang var proprietærsøn fra Frederikshavn-egnen og blev ved sit giftermål forpagter af Understed præste­gård, men kunne ikke klare forpagtningen. Han fik da i kraft af sin skrivefærdighed en slags hjælpestilling ved Frederikshavn toldkontor, men døjede med at klare tilværelsen med den lille løn.

Bang var imidlertid svoger til Mariagers store mand Tetens, og da Frederik d. 7. stakket efter at være blevet konge besøgte Mariager, forhørte samme Tetens sig hos majestæten angående en mulig bedre anbringelse af svogeren i Frederikshavn. Kongen sagde da, at der i øjeblikket kun var en ledig stilling i Fredericia, men ikke bedre end den i Frederikshavn. Men - man kunne oprette et helt nyt embede til samme C. M. Bang her­ude ved Himmerlandskysten, hvor yderligere toldopsyn tiltrængtes, og dette skete da ret omgående, så Bang kunne tiltræde dette nyoprettede embede samme år. Senere blev samme Bang strandkontrollør med sta­tion i Als. Denne stilling nedlagdes ved Bangs afsked. C. M. Bang var gift anden gang med en datter af pastor Wanning i Als, der selv var gift hele tre gange.

 


Startside | Optegnelser om gamle dages Helberskov | Toldsteder ved Mariager fjord | Aftægtskontrakt fra Helberskov, 1892 | 40 kroner - Als Odde 1940-42 | Helberskov i 1930’erne | Spredte træk om Helbeskov 1930-60 | Hyrdedreng i Helberskov | Himmerlandskysten i tro og traa | Gammelt byfællesskab i Helberskov | Skallegravning på østkysten | Tørvehandel ved Mariager fjord | Hvorfor kaldtes denne gård for Skolegården | Aalefiskeriet i Mariagerfjord 1884 | Landsbytraditioner | En tur fra Hadsund til Alsodde i gamle dage | Hans Lybech´s erindringer | Oberstens minder om Himmerlandsgården | Storgaarden Poulsenseje | Regler og regulativer for Helberskov | Slægtsgaarde i Als sogn | Afholdssagen og Als | Byggeskik, aars og livsskikke | Ved Mariager fjord | Havnø gods historie | Da vandet stod op til byen | Motormanden | Gåtur på Lounkær | Helberskov Guide 1.udgave ca 1994 | Helberskov Guide 2. udgave ca 1995 | Helberskov Guide 3.udgave ca 1996 | Erik Markussen 90 år | Jens Erik Tillemann

Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013