Om Helberskov

Startside | Ivan Bohls historie | Om Helbeskov

 

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

 

Om Helberskov Af Kristine Nielsen (født Ulrichsen) Hobro 25 - 6 - 1996

Helberskov bliver kaldt byen, der udvandrede! Den lille landsby ligger syd for Als og altså i det sogn, hvorfra der gennem det sidste halvandet hundrede år er sket den største udvandring til Amerika. I sidste århundrede var fattigdom nok den største grund til, at de unge tog beslutningen, de kunne få lidt hjælp til rejsen af det offentlige, og udvandringsagenterne, der repræsenterede White Star Line eller Cunard Line, lagde rejsen til rette for dem.

Jeg er født i Helberskov i 1905, min far Anton Ulrichsen var lærer der fra 1905 - 1942. ]eg husker en gammel mand Jens Vestergaard, født i Helberskov i 1852, død 1951, han blev altså næsten hundrede år og var åndsfrisk langt op i årene, han fortalte gerne om, hvad der skete i Helberskov i gamle dage og sagde, han kunne huske de første udvandrere, der tog afsted, han var en skoledreng dengang. Min far var altså lærer i Helberskov i mange år, han var meget glad for sin gerning og interesserede sig meget for sine skolebørn også for deres fremtid, han førte et kartotek over dem, og det viste sig, at en meget stor procentdel af drengene og mange af pigerne udvandrede; men far mente nu det var ikke på grund af fattigdom, snarere af eventyrlyst. Far læste engelsk med dem på aftenskole, så de kendte lidt til sproget. Nogle af børnene hørte han ikke mere til og vidste ikke, hvordan det gik dem i det fremmede; men mange holdt han forbindelse med, dem gik det godt, og de kom altid på besøg hos ham, når de mange år senere kom tilbage en lille tur til Danmark, og det glædede ham meget.

Min søster og en af mine brødre tog også til Amerika og blev der resten af deres liv og i 1949, da far var pensioneret, rejste han og min mor en tur over at besøge min søster i Canada og min broder i USA.

Det var gået dem begge godt, og mine forældre havde megen fornøjelse af den tur. Mine søskende var begge gifte og begge med ægtefæller af dansk afstamning. Min broder havde et stort bådebyggeri og byggede luksusbåde, min svoger og søster bestyrede en jagtfarm ejet af en millionær i Montreal, der var et stort hus, en mindre bolig til bestyreren og et meget stort jagtområde langs Lawrence-floden.

Senere flyttede min søster og hendes mand til USA og arbejdede sammen med min broder.

Mine forældre besøgte også flere af min fars gamle "skolebørn" og en kusine min far havde, de var derovre i flere måneder og nød at møde alt det nye der. Min mor skrev og fortalte om hvordan de gjorde deres daglige indkøb: tog en vogn og gik rundt og fyldte varerne i, betalte ved udgangen som vi i dag køber ind i alle supermarkeder; men det kendte vi ikke herhjemme dengang! Og min far skrev om deres flyvetur fra New Jersey til Montreal og retur, fortalte om hvordan de blev spændt fast i flysæderne og fik udleveret tyggegummi, når flyet skulle op, jeg har brevene endnu og finder det morsomt at læse om det, der i dag er selvfølgeligheder.

Min far var en meget flittig mand, som ung lærer tog han hvert år i sin sommerferie over på Lærerhøjskolen i København for at lære fremmedsprogene: tysk, engelsk og fransk, og han var lokal korrespondent til en Aalborg Avis, og da denne i årene lige efter den første verdenskrig arrangerede turistrejser til Tyskland, blev han rejseleder i sin sommerferie. Dengang gik turene med toget, de første ture gik til Harzen, senere var han rejseleder på en tur til Oberammergau, hvor der hvert tiende år bliver opført Passionsspil, det er skuespil om Jesu lidelse historie som blev opført af lokale amatører, og deltagerne i turen boede privat hos de optrædende, min mor var med og fortalte, de boede hos en af apostlene!.

Mine forældre var fra andre egne i Jylland, de kom fra Rødhus til Helberskov i 1905. Helberskov er en hyggelig lille landsby, alle kender alle, mange var i familie og de hjalp hinanden, når der var problemer. Et ganske enestående tilfælde: Et ægtepar havde en lille gård i byen, hun var af gammel Helberskov slægt, men han var en fremmed, der altså havde giftet sig til Helberskov! De fik fire børn, tre drenge og en pige, da børnene var mindreårige døde forældrene med års mellemrum; men alt ordnede sig, drengene kom til tre familie medlemmer der i byen, og pigen kom hen til mine forældre, så på den måde fik jeg pludselig en storesøster! Hun var fem år ældre, end jeg var, og hvornår det var, ved jeg ikke bestemt, men det var før den første verdenskrig, så jeg har været lille, jeg husker min nye søster blev konfirmeret hos os. Hun kom senere på husholdningsskole og arbejdede i København en overgang som husjomfru hos et herskab det men senere rejste hun og alle brødrene til U.S.A.

Vi blev ved med at holde forbindelse med dem. Min storesøster har besøgt mig, når hun var herhjemme i Danmark på besøg. Det gik dem alle godt derovre, den ældste af drengene kom dog tilbage til Danmark efter rigtig mange år i udlandet, han blev købmand i Terndrup.

Min far har altid haft et godt helbred, og jeg kan ikke huske han nogensinde har været syg. Da han blev 80 år, ville han gerne samles med sin familie, sine venner og så mange som muligt af sine gamle elever. Dagen igennem strømmede gratulationer og blomsterhilsener, bl.a. fra sogneråd og egnens lærere ind og ved aftenfesten var mange af fars gamle elever mødt op. Den ældste elev, der var tilstede ved festen, den 50 årige købmand Karl Juul, Terndrup takkede for, hvad han og hans kammerater havde lært i skolen, han fortalte om et morsomt træk, som han havde oplevet. Under sit lange ophold i Californien var han engang til en sammenkomst med mange andre udvandrede fra Danmark og i aftenens løb opdagedes det, at i alt 8 af selskabet havde gået i skole hos lærer Ulrichsen! Der var taler af præsten, førstelæreren, og flere gamle elever talte og fremhævede Ulrichsens betydning ikke alene i skolen; men også for byen. Det var en meget stor dag for min far. Året efter døde min far, til det sidste glad og taknemmelig for det gode liv, han havde haft.

Jeg holder meget af at tage en tur til Helberskov for med Aakjærs ord: ,,Bøjet og rynket at stå og høre de kluk, de mindernes suk, fra bækken vi kyssede som små"

Min ,,barndoms bæk" løber mellem Havnø og Helberskov, og jeg holder af at køre over Visborg ad den skønne alle' til Havnø og derefter gennem skovene og over markerne til Helberskov, men min barndoms bæk er ærlig talt slet ikke en bæk men en smal kanal lige vest for Helberskov og vi kyssede den ikke, da vi var små, vi fangede hundestejler i den, vi - mine søskende og jeg tog dem med hjem i et sylteglas; Min mor sagde, at hundestejlerne slet ikke kunne leve i et glas, så mor sendte os tilbage til vandløbet igen med dem.

Jeg synes ikke, Helberskov har forandret sig meget de sidste mange år, der er bygget et forsamlingshus der, hvor Thulsteddammen var, men der er stadigvæk mange bindingsværkshuse i byen. Mit barndomshjem – Skolen - er blevet forsynet med nogle mærkværdige kviste; men indgangsdøren i gavlen og cementtrappen med den indbyggede rist er den samme. Af ,,Bette Jørgens" trelængede gård lige over for er kun længen med beboelsen tilbage, medens Lods's bindingsværksgård med den smalle overdækkede smøge ser ud, som den altid har gjort. Forandringen kommer først, hvis vi fortsætter ad Lysevejen ned mod stranden. De forskellige små gårde havde hver en strandlod, og der er nu bygget en mængde sommerhuse, så de arealer ved stranden, hvor vi i min barndom plukkede blåbær, og hvor jeg så min første hugorm og fandt en lille insektædende plante er slet ikke til at kende. ]eg tror, der er sommerhus ved sommerhus helt ned mod Odde; men jeg kommer ikke der, det er det gamle Helberskov og ikke det nye ved stranden, der interesserer mig, så jeg ved ikke om hugorm og Soldug har overlevet.


Startside | Ivan Bohls historie | Om Helbeskov

   Dette Websted blev sidst opdateret 14. januar 2013