20. november 2015

Connecott Alaska 1924

 

Startside | Ude godt - men hjemme bedst | Diverse Carl Juul | Globetrotteren blev købmand | Strandinger og forlis | Jørgen Rytters tobak | Himmerlandske orlogsgasters oplevelser | New Zeeland brev | Connecott Alaska 1924 | Bønder og sømænd i Helberskov i gamle dage | Originaler og andre godtfolk i Helberskov | Brev fra Carl til hans søn | Anetavle Carl Juul | Fem måneder i Argentina | Amerika brev | Byen der udvandrede

Startside
Kontakt
Borgerforeningen
Arrangementer
Alt om Thulstedhus
Links til lokale sider
Krigen
Carl Juul
Historier
Udvandring
Ringridning i Helbeskov
Gamle billeder
Billeder arrangementer
Billeder af byen-området
Beboere i Helberskov
Avisudklip
Lystfiskeri
Opskrift Brejboller

 

 

Cennecott Alaska, August 1924' af Axel Juul

Brev skrevet af Axel Juul.

Kære Niels. Du bliver vel forundret ved at få brev fra mig, men Margrethe skrev i sit sidste brev at hun havde talt med enten dig eller Helga og bad mig sende et par ord. Da mine skrivegaver ikke er ret gode må du tage dem som de er.

Jeg er havnet heroppe i det høje nord, oppe i nærheden af Beringsstrædet. Jeg kom herop for ca. 3 Måneder siden, jeg kom fra Los Angeles, Californien, det var en stor forandring i Klimaet fra Sydens sol til nordens kulde, men jeg lider forandringen godt. jeg havde en Bil nede i Los Angeles, i den kørte jeg op til staten Washington til Seattle. Jeg var 13 dage om at køre de lidt over 2000 eng. mil, men det gik ikke ret stærkt, vi var tre i følge og havde telt og et helt Teltudstyr med alt tilbehør, om natten slog vi Telt op ved siden af Vejen og kogte alt vort mad selv, vi kogte på Indianermaner, gravede Huller i jorden som Komfur og satte Panden eller Gryden over.

Du kan tro det var en god rejse, men den fik kun alt for hurtigt ende 13 dage går hurtig. Vi var heldige med Bilen og havde kun to punkteringer på hele turen, men Vejen er også god, den er asfalteret hele vejen, undtagen en 300 mil oppe i Sierra Nevada bjergene.

Jeg var i Seattle en 14 dages tid, men arbejdede ikke, jeg havde haft i Hovedet for en tre Måneder, jeg ville til Alaska, men jeg ville gerne have en Kammerat med, derfor tog det en tid før vi kom afsted.

Vi tog med Damperen North Western og kom til Havnebyen Cordoriva 6 dage efter, fra kysten havde vi 3 dage her indtil Cennecott. Cennecott er en Kobbermølle, vist den Kobbermølle i verden der producerer det indholdsrigeste Råstof der er til.

Fra den ene Mine, der sender Kobber herned, indeholder Råstoffet 85 procent.

Vi havde en stor Ildebrand for en tid siden, hele Kraftstationen brændte og minen var stoppet for en tid. vi har nu så meget Maskineri sat op at vi kan køre en del af Møllen. Jeg har en god plads heroppe en Dansker er altid sikker på en god plads her. Jeg var maskine passer de to første måneder og passede to dieselmotorer, hver af dem havde 700 hk. En uge før branden blev jeg mekaniker, her kan du blive mekaniker når du kan slå et søm i en træsko.

Margrethe skriver du skulde se Niels nu, han er en voksen Karl nu. (Hvor gammel er du Niels 15 år? er du mere?)

Nu har du vel ikke tid at pusle med ,,Hans og Grete,' mere? , men de er vel døde for lang tid siden? Hvordan lever I ude på Mosevang?

Du får nok besøg af Bror Carl, han er på vejen til gamle Danmark, hvis han da ikke er kommen, må du ikke fortælle det, da han vilde komme ganske uventet.

Jeg vil slutte for denne gang, hils alle i hjemmet og en hilsen til dig selv, sendes dig af Axel. Send mig et par ord hvis du har tid.

Min adresse er: Axel Juul. Cennecott Alaska U. S. A.

I ,,Gammelt Nyt" no. 14 - 1993, findes et Amerika-brev skrevet af Carl Juul, (der var fra Helberskov), til mine Forældre, hos dem havde han været medhjælper på ,,Mosevang" inden han rejste til Amerika. Broderen Aksel Juul, havde også været medhjælper i mit hjem på ,,Mosevang", han rejste nogle år senere også til USA ligesom deres to søskende, Margrethe og Erik.

Medfølgende brev til mig, skrevet i 1924, skildrer hans rejse fra Los Angeles, op til Alaska.

Niels Lund Pedersen, Skelund

 

 


Startside | Ude godt - men hjemme bedst | Diverse Carl Juul | Globetrotteren blev købmand | Strandinger og forlis | Jørgen Rytters tobak | Himmerlandske orlogsgasters oplevelser | New Zeeland brev | Connecott Alaska 1924 | Bønder og sømænd i Helberskov i gamle dage | Originaler og andre godtfolk i Helberskov | Brev fra Carl til hans søn | Anetavle Carl Juul | Fem måneder i Argentina | Amerika brev | Byen der udvandrede

   Dette Websted blev sidst opdateret 20. november 2015