
















|
|
Befrielsesfesten flyttes i respekt for faldne
Nordjyske
05-05-2005
HADSUND/HELBERSKOV:
Mens resten af Danmark i dag fejrer 60 årsdagen for Danmarks befrielse, så tøver
Hadsund Egns Museum en kende.
Det gør man, siger museumsinspektør Lise Andersen, i respekt for de mennesker i
Helberskov-området for hvem 4. - 5. maj 1945 ikke blev spor festlige.
- Den 5. maj fandt man lodsen Ib Welling dræbt af tyskerne, og hurtigt stod det
klart, at den tyske kommandant på "Bjerget" ikke agtede at overgive sig til folk
i civil (modstandsbevægelsen), forklarer hun.
Til gengæld sker det så med pomp og pragt, når der festes lørdag. Området får
nemlig besøg af Dansk Militærhistorisk Køretøjsforening, der blev stiftet i 1995
? året efter den store markering af 50-året for invasionen i Normandiet, hvor et
meget stort antal historiske køretøjer fra hele verden var med til at skabe den
rette stemning og kulisse. Foreningens i alt ca. 200 medlemmer er fordelt over
hele landet, og har en fælles interesse i at bevare og udbrede interessen for
historiske militærkøretøjer.
Deres medbragte køretøjer køres i kolonne fra Hadsund til Helberskov, hvor man
markerer, at Helberskov blev befriet, "da britiske styrker under den unge
løjnant Phipps' ledelse blev kørt i stilling neden for Bjerget med fem
opklaringskøretøjer fra The Royale Dragoon".Garnisionsmuseet er også involveret
i arrangementer, og medbringer uniformer til Helberskov, hvor Hadsund Egns
Museum bidrager med plancher med billeder fra befrielsen, der i Helrberskov
fandt sted 10. maj. Dén aften fortælller museumsinspektør Henrik Gjøde Nielsen
på Hadsund Bibliotek om befrielsen af Aalborg, Hals samt Hadsund/Helberskov.
Foredraget er arrangeret af Hadsund Egns Museum i samarbejde med
Folkeuniversitetet og lægger op til en udstilling, som vises på Hals Museum her
i foråret, senere på Aalborg Historiske Museum og i oktober-november på Hadsund
Egns Museum.n
Befrielsen
markeret i Hadsund og Helberskov
Nordjyske
08-05-2005
HADSUND: En præcis
rekonstruktion var det ikke, men med bistand af Dansk Militærkøretøjs Forening
fik gårsdagens mindearrangement for befrielsen i Helberskov alligevel et særligt
præg. Først fik publikum lov til at se og røre de historiske køretøjer, og der
var køreture til børn og barnlige sjæle.
Siden kørte bilerne i kolonne til Helberskov ad nøjagtig samme rute, englænderne
fulgte for 60 år siden, da de befriede en af de sidste tyske besættelser.
Grisefest i
Helberskov
Nordjyske
08-07-2005
GRISERI:
I dag er det atter blevet tid til den traditionelle grisefest i Sandgraven i
Helberskov.
Opskriften er
helt, som traditionen byder. Optakten udgøres som sædvanligt af et
kræmmermarked, og festens højdepunkt er serveringen af den grillede flæskesteg.
Tid til sild,
kræmmere og gris
Nordjyske
27-07-2005 - Arkivfoto Per Kolind
GRISEFEST:
Vejret kan man som bekendt ikke regne med, når det er sommer i Danmark, derimod
kan man stole på at borgerforeningen i Helberskov arrangerer grisefest og
kræmmermarked.
I år sker det på
fredag, og planen er som den plejer at være: Klokken 10 lægges grisen på grillen
og kræmmermarkedet åbner, to timer senere dækkes der op til siledebord, hvor man
traditionen tro spiser gratis.
Det gør man kun
næsten, når der klokken er aftensmad og grisen skal fortæres.
30 år på
vandski ved Als Odde
Nordjyske
25-08-2005
VANDFØDSELSDAG:
Als Odde Vandskiklub har eksisteret i 30 år, og det markeres med et
fødselsdagsarrangement på søndag.
Hvor meget eller hvor lidt der gøres ud af arrangementet på fjorden, kommer til
at afhænge af vejret, men der satses på, at der bliver opvisning med
vandskiløbere efter flere speedbåde, fortæller Helene Busk, som håber, at der
bliver en del at se på for publikum.
Vandskiklubben har sin egen kraftige motorbåd til at trække løberne til såvel
slalom som hop. Slalombanen er etableret nogle hundrede meter mod vest, for at
man ikke bliver generet eller selv generer den øvrige sejlads på fjorden.
Klubben håber også, at arrangementet kan være med til at gøre flere interesseret
i at stå på vandski.
Frygt for at
døde måger er forgiftet
Nordjyske
07-09-2005
MILJØ:
Helberskov-landmand fandt en stor mængde døde måger på mark
HELBERSKOV: "Døde
måger", står der på forsiden af en sagsmappe på den kommunale miljømedarbejder
Poul Møllers skrivebord.
Sagen er nemlig fortsat uopklaret - men efterforskes stadig.
Anledningen til sagen var, at en landmand i Helberskov i slutningen af juli
fandt 25-30 døde måger på sin mark, som han var undervejs med at grønthøste.
Han forestillede sig, at der måske lå endnu flere døde fugle på nabomarken, hvor
der groede korn, og han henvendte sig til kommunen.
Kommunen fandt antallet af døde måger så unaturligt stort, at man henvendte sig
til Dansk Fødevareforskning i Århus, som bad om at få nogle måger til
undersøgelse - helst personligt overbragt.
Poul Møller havde forståelse for, at mågerne, der ifølge aftale var frosset ned,
ikke var egnede til at blive sendt med P&T.
Han påtog sig opgaven at aflevere tre frosne fugle hos Dansk Fødevareforskning,
hvor han uden for bygningen blev modtaget af to kittelklædte medarbejdere, der dérfra overtog mågerne.
Kommunen har endnu ikke modtaget nogen besked om dødsårsagen, men har fået
besked om, at Dansk Fødevareforskning har sendt dem videre til
laboratorie-undersøgelse, efter at man selv havde konstateret, at de ikke havde
lidt synlige skader - og heller ikke fundet bakterier, der kunne forklare
dødsfaldene.
Undersøgelserne skal afklare, om mågerne er blevet forgiftet. Er de det, kan det
blive en sag for politiet at efterforske, hvordan det er sket.
- Der er dog ikke umiddelbart noget, der tyder på det heller, siger dyrlæge
Marlene Michel, Dansk Fødevareforskning.
Er fuglene heller ikke forgiftet, kan deres død, siger Marlene Michel, skyldes
en virus, som man ikke umiddelbart kender.
På et spørgsmål om, hvorvidt det er et usædvanligt tilfælde, siger Marlene
Michel, at DFF indimellem får tilsendt døde dyr af forskellig art.
- Og det er godt, at man sender dem ind til os.
- Hvorfor?
- Fordi vi så kan overvåge, hvad der sker ude i vores natur ... i den vilde
fauna, siger Marlene Michel.
Ingen alarm over døde
måger
Nordjyske 17.
september 2005
MYSTIK:
Men heller ingen forklaring på massedødelighed blandt måger
HADSUND: Der var
ikke noget alarmerende i, at en landmand i Helberskov i slutningen af juli fandt
25-30 døde måger på sin mark. Sådan konkluderer i hvert fald Danmarks
Fødevareforskning, som har haft tre af mågerne igennem en nærmere kontrol.
Landmanden fandt mågerne på en mark, han var undervejs med at grønthøste, og han
forestillede sig, at der kunne være mange flere døde måger på de tilstødende
kornmarker. Han henvendte sig til kommunen, som fandt antallet af døde måger så
unaturligt stort, at man henvendte sig hos Danmarks Fødevareforskning i Århus.
Dér undersøgte man mågerne for synlige skader og bakterier, der kunne forklare
dødsårsagen, men uden at finde noget. Mågerne blev sendt videre til
laboratorie-undersøgelse, og man fandt rottegift i den ene af mågerne "i en
koncentration som kunne have helbredsmæssig betydning".
Sådan hedder det i konklusionen, hvor man mener, at det kan skyldes, at den
pågældende måge har "indtaget forgiftede rotter eller mus".
Man forklarer videre, at øget dødelighed blandt måger af årsager, man ikke
kender, i de seneste år har været et velkendt fænomen i Sverige.
- Og det kan ikke udelukkes, at det er noget lignende I har observeret, hedder
det i svaret til kommunen, som i øvrigt har fået at vide, at der også er
indrapporteret massedødelighed blandt måger ved Jels Nedersø, og at man heller
ikke her har kunnet påvise en specifik årsag.
Danmarks Fødevareforskning har ladet forstå, at man gerne vil orienteres om
tilsvarende forekomst af dødelighed blandt måger og gerne modtager materiale til
undersøgelse.
Men hvad den konkrete sag angår, så sker der ikke mere.
- På baggrund af denne tilbagemelding agter Teknik & Miljø ikke at foretage
yderligere i sagen, hedder det fra den kommunale miljømedarbejder Poul Møller,
som vi så spurgte, om han troede, at viceborgmesteren var den rette at spørge
nærmere om sagen.
- Det kan jeg ikke forestille mig, svarede han og bad om en forklaring.
- Hedder han måske ikke Måwens Jespersen?, spurgte vi og fik en
pligtskyldig latter tilbage.
|