|
|
BT
Lørdag den 20. januar
2001
Drabstiltalt luder var umættelig i sin appetit på mænd
JENS BRAARUP OG ERLING ANDERSEN
- BT Lørdag den 20. januar 2001
Historien om den
dobbeltdrabstiltalte intimmassøse H.S.P. alias Bitten, 35 (beskyttet af
navneforbud, red.), er fortællingen om en kvinde, som er vokset op med masser af
penge og allerede som teenager udviklede en nærmest umættelig trang til mænd.
Barndomsårene tilbragte hun i København, hvor faderen
havde et stort slagterfirma i Kødbyen. Familien var velstående. Bitten og hendes
to ældre brødre manglede ingenting.
Mennesker, som kender Bitten godt, fortæller, at familien tit rejste til
Mallorca, hvor de havde "en lystyacht liggende med en Mercedes i hver ende".
Da faderens firma i Kødbyen gik ned med en milliongæld, flyttede familien til
Klarup ved Aalborg og startede på en frisk. Her gjorde Bitten sin skolegang
færdig. Endnu et par gange måtte hun se faderen gå konkurs med sine
kødvarefirmaer, men som en prop svømmede han altid ovenpå igen og startede
forfra et nyt sted.
Trods op- og nedturene er familien kendt for altid at have mange penge mellem
hænderne.
"De bruger 500-kronesedler, som vi andre bruger 100-kronesedler," har en kilde
fortalt.
Indtil sin konfirmation blev Bitten holdt i stramme tøjler derhjemme. I
modsætning til sine jævnaldrende veninder fik hun som teenager end ikke lov til
at gå på diskotek. Forældrene var meget strikse og holdte hende i kort snor.
Derefter er det som om, at de mistede grebet og opgav at styre datteren.
Som 15-årig begyndte Bitten at komme i kollektivet Jomsborg i Helberskov.
Familien var da flyttet til Himmerland, hvor faderen havde etableret forretning.
Foruden fødevarer handler han og sønnerne, som begge er med i firmaet, med brugt
fabriksinventar, som de køber op fra kuldsejlede virksomheder.
I kollektivet blev Bitten hurtigt kendt som en pige med stor appetit på mænd.
Her mødte hun også for første gang Karl Marius Valdemar Jensen, 36, alias Per
Ernst Madsen fra Øster Hurup, som er medtiltalt for at have slået hendes
invalide mand, den 46-årige René Anton Stauning Larsen, ihjel.
18 år gammel får Bitten foræret et hus af sin velhavende far. Sammen med sin
daværende kæreste Poul-Erik flyttede hun ind, men forholdet holdt ikke ret
længe. En egentlig uddannelse har Bitten aldrig fået. Et rigtigt arbejde har hun
heller ikke haft. En kort overgang arbejdede hun på fabrik. Kilder fortæller, at
hendes far gav direktøren en halv ko for at tage hende ind.
Efter en tid blev huset solgt, og Bitten flyttede i lejlighed i Hobro. Her blev
hun hurtigt kendt som "Pik-Bitten" på grund af det rend af mænd, der altid var i
hendes lejlighed. Hendes ry som luder bredte sig over hele byen. Kilder
fortæller, at når hun blev træt af mændene eller ragede uklar med dem, så kunne
hun finde på at melde dem til politiet for voldtægt. Hendes fantasi har altid
været meget livlig, og det er svært at skelne mellem digt og virkelighed.
Da hendes eks-kæreste Poul-Erik giftede sig med en veninde, besluttede Bitten
resolut, at hun også ville giftes. Den udvalgte var Henning fra Hobro.
Brylluppet stod i Rostrup Kirke. Bitten var hvid brud. Der blev ikke sparet på
noget. Parret kørte i karet med hvide heste forspændt til Hobro, hvor
bryllupsfesten blev holdt på Skovpavillonen. Bitten førte sig frem som en
dronning. Hele brylluppet blev videofilmet og kopier sendt ud til vennerne.
Sammen med Henning købte Bitten hus i Himmerland. Men ægteskabet holdt ikke. Der
var for mange andre mænd. Økonomien var anstrengt. Huset måtte sælges.
Den pengeglade Bitten var da allerede godt på vej ud på et skråplan. Ved retten
i Mariager fik hun den 14. august 1995 en betinget dom på tre måneders fængsel
for dokumentfalsk, tyveri og hæleri. Kilder fortæller bl.a. at hun kunne finde
på at købe møbler og lignende på afbetaling og så sælge dem videre. Regningen
betalte hun aldrig.
6. februar 1996 blev hun på rådhuset i Mariager i Himmerland gift med René
Stauning Larsen - ægtemanden, som hun er tiltalt for at have slået ihjel.
Hvor parret mødtes er noget uklart. Nogle siger, de mødtes i Viborg, mens René
arbejdede på en maskinstation ved Simested. B.T. har ikke kunnet få det
bekræftet.
Ved vielsen havde René Stauning så vidt vides stadig sin fulde førlighed. Senere
bliver han invalid og kommer til at sidde i kørestol. Angiveligt fordi han blev
slået i hovedet med en jernstang af sin egen bror i en narkorus. Andre siger,
han blev kvæstet i et trafikuheld. Andre igen, at han fik en blodprop, mens han
spillede billard i fængslet.
Mariager Kommune stillede en invalidevogn til rådighed for René Stauning Larsen.
Bitten kørte rundt med ham og parkerede ham tilfældige steder, mens hun dyrkede
andre mænd.
Parret boede en overgang i et lejet rækkehus i Norup ved Mariager. Huset
tilhører en lokal murermester, Henning Hjeronymus, Assens ved Mariager. Han
mindes, at der ikke var andet end ballade. Lejligheden så ud som en svinesti.
Der var støj og klager fra naboerne. Og et rend af mænd hele tiden.
Murermesteren fortæller, at han kun lejede parret huset, fordi han havde ondt af
den invalide mand i kørestolen. Han var glad, da de stak af fra huslejen en mørk
nat.
En dag blev datterens udskejende liv for broget selv for Bittens velhavende far
på hans imponerende himmerlandske lystgård med marmor på gulvene, swimmingpool
og billardstue i kælderen. Datterens rygte truede med at skandalisere hele
familien. Han købte et hus til hende i Skårup ved Svendborg på Sydfyn for at få
hende længst muligt på afstand.
Her kom ungdomskæresten Karl Marius Valdemar Jensen igen ind i billedet. Som
elsker, som husven og bodyguard. Sammen dømtes han og Bitten i 1998 ved retten i
Svendborg hver fire måneders fængsel for at have lænset hendes sex-kunder for
penge. Da havde hun fuld fart på sin escort-forretning.
I december 1999 fandt politiet det to år gamle lig af René Stauning Larsen
begravet under terrassefliserne ved huset i Skårup. Han og Bitten nåede kun at
være gift i halvandet år. Statsadvokaten for Fyn mener, at hun skaffede sig af
med den invalide mand for selv at kunne hæve hans pension.
Ifølge tiltalen hjalp husvennen Karl med at bedøve og kvæle den lamme mand,
inden de trak tænderne ud på ham for at vanskeliggøre identifikation og
begravede ham under terrassen.
Den makabre drabssag indledes ved et nævningeting i Østre Landsret i Odense i
morgen.
|
