
















|
|
Helberskov har
sin egen dialekt.
Der bor kun 160 borgere i Helberskov på Als Odde, men de sidder
alligevel på en skatkiste af en egen og sjælden dialekt. Selv om
sproget er klingende himmerlandsk, hævder de i hvert fald selv,
at de har ord, som ikke bliver brugt inde i den større by Als.
Christian Christensen, der er formand for den Lokalhistoriske
forening for Als og Omegn, mener at have en forklaring.
- I Helberskov snakker folk lidt mere, som de før gjorde på
landet. Og inde i byen Als blev der talt lidt finere, som vi
kalder det. I gamle dage var der for eksempel ingen, der blev
tiltalt med De i Helberskov... det skulle da lige være præsten,
siger Christian Christensen.
Det er ikke uden stolthed, at folk i Helberskov slynger om sig
med gloser fra deres egen dialekt.
Iver Christensen, som er født og opvokset i det lille samfund,
siger:
- I mine bedsteforældres tid var det normalt at sige: Vi skal
have vores ”nædder”. Det betyder aftensmad. Man kunne også sige
”unnen” og så var det middag.
Der er også ord som ”lime”, ”nøsset” og ”dovre”, og det skulle
betyde kost, kostald og morgenmad.
Landsbyen der aldrig ændrede sig
En Hadsund borger har gjort
opmærksom på, at der findes en unik og overset turistattraktion
inden for kommunegrænsen.
Vedkommende peger på Helberskov.
Helberskov er i dag en af de
sikkert meget, meget få danske landsbyer, som aldrig nåede at
ændre sig.
Gårdene i Helberskov blev ikke udskiftet og flyttet
ud på markerne som andre steder. De ligger som de blev bygget. I
en samlet klump, nærmest, skulder ved skulder.
Man ser det bedst, hvis man
begiver sig op på Bjerget. Så ligger landsbyen for blikket, som
den fødtes i hine tider. En unik, en anderledes, oplevelse.
Vedkommende peger også på, at i
hans drengeår var det udbredt trafik at klatre til toppen af
Bjerget på de bedste sommerdage. Så stod man der og hyggede sig
med hinanden, mens man betragtede solen og dens sidste stråler,
inden den forsvandt under horisonten.
Den slags må også være en
fed oplevelse for dagens danskere og udenlandske besøgende, hvis
de får det at vide.
Tag til Helberskov, min søn - og
se et stykke glemt Danmark - med landets smukkeste solnedgang.
Jørgen Toubro, Hadsund
opdateret
23. september 2016
Carl Juul - Fem måneder i Argentina
Avisudklip 2013
Avisudklip 2014
Avisudklip 2015
Se info og billeder af Thulstedhus her
Se om forsamlingshuset er ledigt her.
Birgitte Buus har overtaget udlejningen, Birgitte
kan kontaktes på telefon
24 69 45 25
-
opdateret
23. september 2016
Bestyrelsen i Helberskov
Borgerforening -
opdateret
23. september 2016
Er der nogen der kan hjæpe her -
Ulla Hvid søger aner
Jens Erik Thillemanns historie -
opdateret
23. september 2016
Pinsen 2012
Nye gamle billeder - Redigeret af
Frank - Jeg siger mange tak for godt arbejde.
Jægerhuset
er kommet på world wide web - se her
Landsbydrengene
Aviser og udklip 2011
Aviser og Udklip 2012
- bliver opdateret jævnlig -
opdateret
23. september 2016
Ringridning 2012
Erik Markussen 90 år 21. februar 2012
Vores arrangementer og
hvad der sker i Helberskov er også nævnt i de lokale netavis
Østkystens
avis |
|
Næste arrangement i Helberskov.
Generalforsamling i Thulstedhus
mandag d. 11. maj 2015 - kl 19,30
Mød
op og giv din mening til kende.
|
 |
|
Hver Lørdag..

 |
Ægte
nostalgi

Man bliver da helt øm i knæene,
når man ser de gamle gutter, desværre er de fleste væk i dag -
de mangler i bybilledet.
Jeg har været så heldig at kende
dem alle og de minder jeg har fra dengang, får mig til at smile
indvendig, da der har været mange gode stunder.
Her er nogle replikker, jeg har
hørt på bænken af gamle Zaar
-
"Hver morgen får jeg et
blødkogt æg og så smider jeg skallerne ud til hønsene, og
ved I hva - så er de dæleme fyldt op dagen efter."
-
" Uha, min kone hun er skrap,
hun vil bare bestemme det hele, hver aften vi går i seng,
siger hun, jeg skal lukke øjnene -det gør jeg da også - men
hvornår jeg skal sove - bestemmer jeg selv"
Kunne man bare huske dem alle -
ærgerligt de er smuttet - det skulle have været skrevet ned.
Helberskov
Bjerg
af Christian Christensen, Als
Helberskov
Bjerg er også en bakkeø fra istiden. Arealet omfatter ca. 10
tdr. land, og det er langt overvejende fælles jord, der er ejet
af byen. Et olderlaug administrerer området. Det består af en
bakke, der er ca. 24 m høj. Øst for bakken er et område, hvor
der i mange år blev udgravet ler, der blev brugt som
byggemateriale i bindingsværkshusene i landsbyen, som der stadig
er mange af i landsbyen. Lergravningen ophørte i 1900 - tallets
begyndelse. Østenden af bjerget har været beplantet i mange år,
mens beplantningen på midterdelen er af nyere dato, plantet
omkring 1960. Det er man nu gået i gang med at fjerne, da det
helt har ødelagt bjergets identitet. Opgaven er at føre det
tilbage til sin oprindelig udseende efter 2. verdenskrig.
I vestenden blev der i mange år hente sand, der blev brugt i
området. Udenbys boende skulle betale for sandet, som oftest
blev hentet pr. hestevogn. Der var lås for området, og for at få
adgang til sandgraven, måtte man henvende sig til købmaden for
at få nøglen udleveret og foretage afregning for det afhentede
materiale.
I sandgraven var der endvidere en cementfabrik, der fremstillede
både mursten og tagsten. Fabrikken ophørte i 1960, og derefter
aftog sandgravningen meget. Det ophørte helt i 1970- erne, men
så har der nok også været hentet sand i ca. 100 år, idet det
fremgår af gamle kort, at der omkring 1870 ikke har været taget
så meget sand, at det er markeret på kortet. Derimod kan man se,
at der har været hentet ler øst for Bjergets område, der også er
fælles areal.
På Bjerget står en sten, der bruges til kortmåling.
Midt på Bjerget blev i 1897 rejst en vindmølle, en såkaldt
klapsejler, der skulle anvendes til at pumpe vand op til det
nyoprettede vandværk. Ved siden af møllen opførtes en
vandbeholder på 250 kubikmeter. Dens formål var både at være
reservoir og skaffe det fornødne vandtryk i hanerne. Efterhånden
supplerede man trækkraften med elmotor, og fra 1960 gik man
udelukkende over til at bruge elektriske pumper. Vandværket blev
nedlagt lige før år 2000 og erstattet af et fælles vandværk,
Østvandværket. Vandbeholderen blev saneret i 2004.
En mand i landsbyen, Wolle Præjst. (Hans rigtige navn var Ole
Jensen), var af den overbevisning, at der fandtes trolde eller
andet uvæsen i Bjerget. Det var dog gode trolde, men i den lille
høj, der ligger nordøst for Bjerget, (det kaldte man Batels
Bakke) fandtes de onde trolde, og det gav Wolle Præjst mange
genvordigheder, når man skulle holde disse væsener fra hinanden,
så dette gav ham anledning til mange forbandelser og eder.
Mordet på Ib Welling
Bag mindestenen på Als
Odde for Ib Welling gemmer der sig en sørgelig historie:
Et par dage før 2. verdenskrig var slut for Danmarks
vedkommende, skulle tyskerne have noget ammunition
sejlet fra Als Odde til Hobro, men lodserne på Als Odde
nægtede at efterkomme tyskernes ordre og gik under
jorden. Da budskabet om fred nåede frem til lodsen Ib
Welling, troede han, at han trygt kunne vende hjem til
sit hus i området. Men hvad Welling ikke vidste var, at
tyskernes stivsindede kommandant oppe fra Helberskov
nægtede at overgive sig og sendte et par soldater ud for
at anholde Welling. Man ved ikke helt, hvad der skete i
forbindelse med anholdelsen, men dagen efter - tidligt
om morgenen - blev lodsen fundet ude på molen skudt ned
bagfra.
Englænderne ville ikke arrestere kommandanten for mordet
på Welling, før han havde fulgt sine soldater til den
tyske grænse. Men af en eller anden grund blev han ikke
arresteret ved grænsen, og blev aldrig dømt for det
meningsløse drab på lodsen fra Als Odde.
Skrevet af
Niels Fabæk/Anne Navrbjerg
Her er noget
helt andet, hvis I er til fisk, er der en masse opskrifter her.
Mine
fiskeopskrifter
|
 |
|
Landsbyen
Helberskov byder på en rejse tilbage i tid. Mens mange af de
danske landsbyers gårde blev flyttet ud fra de gamle
landsbyfællesskaber ved landboreformerne fra slutningen af
1700-tallet, forblev Helberskovs gårde, hvor de var. Flere af
bygningerne stammer endda fra 1700-tallet.
Flyvesand og ond sur havrejord
Tidligere tiders fattigdom satte Helberskovs udvikling i stå i
den periode efter landboreformerne, hvor det danske bondeland
ellers blev forandret til ukendelighed. Landsbyen blev
fastfrosset, og i dag er de dårlige tider dermed vendt godt
tilbage. Det velbevarede kulturmiljø tiltrækker nemlig mange
besøgende hvert år og er på den måde med til at skabe ny
omsætning for helberskoverne.
Sydøsthimmerland var i 1500- og 1600-årene centrum for mange
trækrævende industrier, bl.a. saltsyderierne langs Als sogns
Kattegat kyst. Disse industrier var årsag til en alvorlig
forhugning af områdets skove. Da store dele af skovarealet
desuden blev blæst om af storme i 1600-tallet, var det til sidst
kun gamle stednavne som 'Skovenes jord' og 'Bøgelykke agre', der
vidnede om, at der engang havde været skov i området. Med
skovenes forsvinden ændredes det økologiske kredsløb, og jorden
blev forsuret. Af Chr. V's danske matrikel fra 1688 fremgår det
derfor, at Helberskovs jorder for størsteparten består af sand,
der er mere eller mindre 'bedærvet' af flyvesand, og ellers af
'ond sur havrejord'.
Græsning, ål, salt og udvandring til Amerika
Helberskoverne måtte derfor ty til andet end traditionel
agerdrift for at overleve. Græsning af får og køer langs havet
og på de våde salte enge langs Mariager Fjord blev en vigtig
indtægtskilde. Drivvejen, 'Driwten', som kreaturerne blev drevet
på græsning ad, eksisterer stadig i dag, hvor den kaldes
Skråvejen og går gennem et af de store sommerhusområder. Fjorden
bød samtidig på fiskemuligheder efter især ål, og endelig
fortsatte man med at producere salt, nu af brændt tang.
Jordernes dårlige egenskaber for agerbrug og mulighederne for
indtægter ad andre veje bevirkede, at udskiftningen og
udflytningen af mange danske landsbyer fra slutningen af
1700-tallet gik forbi Helberskov. Der var ligesom ikke rigtig
nogen grund til at flytte gårdene ud fra landsbyens trygge
rammer, når jorderne især blev anvendt til græsning af flokke af
løsgående dyr. Den smule agerbrug der var, lå så tæt på
landsbyen, at det ikke var nødvendigt at flytte ud til den.
Samtidig holdt befolkningstallet sig relativt stabilt, især
fordi mange udvandrede til Amerika i perioden 1860-1900.
Helberskovs landsbykerne blev derfor forbavsende velbevaret.
De gamle huse
Mange af Helberskovs gårde og huse bevarede i store træk et
ydre, som de fik, da de overgik til selveje omkring 1810. Også
på dette punkt har de tidligere tiders fattigdom sat landsbyens
udvikling i stå. Et mindre antal blev endda ikke engang fornyet,
da de overgik fra fæste til selveje, og de står derfor stadig i
dag med bygninger fra 1700-tallet. Helberskov er stadigvæk en
'bindingsværksby'
Nogle af de ældste
huse er Als Oddevej 33 og 35, der begge er bygget som stuehuse
til husmandssteder i 1700-tallet. Gårdene i Helberskov er
traditionel firlængede med lukket gård og som regel med
stuehuset mod syd. Et fint og velbevaret eksempel er Als Oddevej
39, hvis stuehus fra 1700-tallet er flyttet til Helberskov fra
landsbyen Odde efter tilsandingen af Odde.
Krigen på
Helberskov Bjerg
Bjerget i Helberskov
har den særlige historie, at det var det sidste sted i Europa,
hvor 2. verdenskrig afsluttedes. Det skete Kr. Himmelfartsdag,
den 10. maj, hvor en engelsk panservognsgruppe kom til
stedet og tvang den tyske kommandant til at opgive den stærke
tyske befæstning, der var på Bjerget. Den omfattede bl.a. 4 styk
76 mm. kanoner med en rækkevide på 18 km, 4 luftværnskanoner,
8000 stk. skyts til luftværnskanonerne + 2000 granater til
kanonerne. Desuden fandtes flere hundrede landminer,
mandskabsrum og meget andet.
Der blev rejst en sten på bjerget i 1995 med indskriften:
HELBERSKOVS BEFRIELSE 1945 i forbindelse med 50-året for
Danmarks Befrielse. Midlerne var samlet ind blandt egnens
beboere, idet mange synes, at det var en god ide, at der blev
rejst et sådant minde.
Skrevet af Christian
Christensen, Als
Sådan
finder du vej!
Fra Als drager du sydpå ned
mod Als Odde. Følg skiltningen til Als Odde og Helberskov.
Bjerget finder du på din venstre hånd, lige inden du kommer ud
af Helberskov.
|
|